Voldsom vinterstorm: 100.000 uden strøm

I Sverige og Norge vågnede man fredag op til en kulsort stormene vintermorgen

Stormen Bodil ramte også Sverige i sidste uge, hvor flere mistede strøm. (AP Photo/Johan Nilsson)
Stormen Bodil ramte også Sverige i sidste uge, hvor flere mistede strøm. (AP Photo/Johan Nilsson)

Stormen 'Ivar' har i løbet af de seneste døgn sat dybe spor hos vores nordlige naboer, Sverige og Norge. Her er hustage faldet af, stilladser og træer er væltet ned over biler, og skrald og løse genstande er fløjet gennem gaderne.

En enkelt person kom voldsomt til skade under stormen, efter et træ væltede ned over ham klokken 01.00 natten til fredag. Han har skader på flere steder af kroppen og formentligt også brækkede ribben. Östersund Hospital betegner hans tilstand som alvorlig, men ikke livstruende, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Ingen andre er kommet alvorligere til skade under 'Ivar', men op mod 100.000 føler i øjeblikket konsekvenserne af 'Ivar'. I det nordlige Sverige er over 55.000 husstande uden strøm, mens over 50.000 el-kunder er blevet mørklagt i det centrale Norge.

Præcis som da stormen Bodil ramte Danmark med vindstød af orkanstyrke, blev svenskerne tvunget til at lukke ned for styre dele af togtrafikken, hvilket har skabt kaos fredag morgen.

Stormen ramte det centrale Norrland torsdag aften, og har også betydet, at mange skoler er lukket her til morgen. Men hvor mange skader, som stormen har forårsaget, ved man endnu ikke.

- Du skal nok op med helikopter for at se, hvor meget skov der er faldet, siger politichef i Västernorrland, Börje Öhman, til Dagens Nyheter.

Stormen blæste med vindstød på mellem 35 til 46 meter per sekund i løbet af torsdag aften - tærsklen for orkanstyrke ligger på 32,6.

I sidste uge blev Danmark ramt af stormen Bodil, der gav den værste stormflod i Danmark i 100 år. En 72-årig kvinde mistede også livet under stormen, der lukkede den landsdækkende togtrafik og broer fuldstændig ned.

0 kommentarer
Vis kommentarer