Sydafrikanske Pinky: Hiv-smittet og udstødt

65-årige Pinky fortæller om det store sydafrikanske tabu: Trods Mandelas kamp for åbenhed råder hun fortsat unge til ikke at stå frem, hvis de har hiv

Pinky Mabuza Tiro er 65 år og har levet med hiv i 21 år. Hun bliver bedt om at bestille roomservice på hotellet i stedet for at tage af buffetten (Foto: Anthon Unger)
Pinky Mabuza Tiro er 65 år og har levet med hiv i 21 år. Hun bliver bedt om at bestille roomservice på hotellet i stedet for at tage af buffetten (Foto: Anthon Unger)

JOHANNESBURG (Ekstra Bladet): Hun har levet med sygdommen i 21 år.

I lang tid var det i hemmelighed af frygt for omverdenens reaktioner.

Da hun endelig besluttede sig for at stå åbent frem, gav venner, naboer, familie og bekendte hende præcis den behandling, som hun havde frygtet.

- Folk peger fingre ad dig. De vil ikke drikke af det samme glas som dig. Ikke sidde ved samme bord som dig. Jeg er blevet bedt om at bestille room-service i stedet for at benytte buffet'en på et hotel. Hvis jeg går på toilettet, så vil ingen andre gå derud efter mig, så jeg lærte at holde mig i stedet, fortæller Pinky Mabuza Tiro fra Meadowlands i Johannesburg om den værste tid, efter hun afslørede sin sygdom.

Klinikker overalt
I dag er hun 65 år og hærdet af sin livserfaring, alder og accept af den faste følgesvend, som hun igennem de sidste mange år har talt åbent og i holder foredrag om.

Blandt andet på Mandela Sisulu Clinic i Soweto, blot et smutkast fra Nelson og Winnie Mandelas tidligere hus i bydelen Orlando West.

Med hele 3000 faste patienter er den en blandt Sowetos mange, stærkt nødvendige hiv/aids-klinikker. I snit møder 100 personer op til behandling hver dag. Hertil skal så lægges de 300, der dukker op hver uge for at blive hiv-testet. At der i bydelen ligger en hiv/aids-klinik med få kilometers mellemrum taroomservice ler for sig selv.

Afdøde Nelson Mandela, der i 2005 selv mistede sin søn til aids, kæmpede hårdt for at gøre opmærksom på behandlingsbehovet i landet og for at nedbryde tabuerne.

- Mandela har helt sikkert gjort en forskel. Tidligere måtte jeg betale min medicin selv. I dag har opmærksomheden omkring hiv og aids ændret det. Folk får nu gratis behandlinger, siger Pinky Tiro, der ud over at være hiv-smittet er en driftig forretningskvinde.

Forbindes med sex
Men tabuet eksisterer stadig.

Selv på hiv-klinikken i Soweto ønsker andre patienter ikke at stå i kø med hiv-patienterne. Mange smittede vælger af frygt for fordømmelsen også at gå i døden med deres hemmelighed.

Pinky Tiro er også et levende bevis på den stadig eksisterende stigmatisering. Selv om hun har afsløret sin hemmelighed, råder hun stadig unge smittede til ikke nødvendigvis at stå frem.

- Stigmaet og tabuet vil altid være der. Folk forbinder det instinktivt med sex og tænker, at man er løs på tråden. Selv ved jeg ikke, hvordan jeg fik det. Jeg troede først, at det var fra en knoglemarvstransplantation, men jeg ved det ikke. Måske en af de tre mænd, jeg har været gift med, siger hun og supplerer så direkte med et:

- Du spørger for meget!

Selv har Pinky Tiro igennem tiden, som de fleste andre sydafrikanere, mistet mange venner til sygdommen. Og hun har oplevet den fra sin værste side, som da hendes børn eksempelvis stoppede med at tage venner med hjem. Eller som når taxichaufførerne ikke vil tage hende med, hvorfor hun har lært selv at kunne bevæge sig rundt i byen.

- Tabuet er Sydafrikas største problem i dag. Det er ikke let at bryde tabuet, men kan vi bekæmpe det, så er vi virkelig nået langt i Sydafrika, siger hun eftertænksomt.

1 af 2 Fire unge piger udtrykker deres respekt for Nelson Manela foran hans hus i Houghton i Johannesburg - og ikke mindst for hans arbejde for hiv/aids iført den berømte t-shirt, som Mandela selv iførte sig i 2002. (Foto: Thea Pedersen)
2 af 2 Pinky Mabuza Tiro er 65 år og har levet med hiv i 21 år. Hun bliver bedt om at bestille roomservice på hotellet i stedet for at tage af buffetten (Foto: Anthon Unger)
0 kommentarer
Vis kommentarer