TV: Dennis Rodman smutter til Nordkorea igen

Den tidligere NBA-legende skal besøge sin ven Kim Jong-un i Nordkorea

Den tidligere basket-stjerne Dennis Rodman mellemlandede torsdag i Kinas hovedstad Beijing, hvor han tiltrækker en hel del opmærksomhed, som han har gjort flere gange i år.

Se også:

Se også: Rodman om Nordkorea: Nu tager folk mig seriøst

Han er nemlig - igen - på vej til Nordkorea for at spille en opvisningskamp og besøge sin ven, landets leder Kim Jong-un, der ellers er kendt som personificeringen af det dårlige forhold mellem amerikanere og nordkoreanere.

- Jeg håber, denne kamp bringer en masse lande nærmere hinanden, for som jeg siger, så er sport så vigtigt for folk verden over. Så jeg håber, dette vil få amerikanere, især omkring Obama, til bare at prøve at tale med dem, udtaler Dennis Rodman.

Læs også:

Se også: Nordkoreas leder købte luksus for 3,5 milliard

Den farverige Rodman har overrasket mange med sit uventede venskab i Nordkorea, men selv håber han at kunne skabe en form for diplomati.

- Hvad vil du sige til Kim Jong-un denne gang?

- Det må jeg finde ud af, beklager. Jeg ved, han venter på, at jeg skal komme tilbage. Så forhåbentlig kan vi have en god snak om de ting, der kan hjælpe verden, siger den tidligere basketball-spiller.

Se tv-indslag med Dennis Rodman over artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer