Bros mediebrok: Bare vi ikke opdager det...

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og mediepolitikken efter i sømmene

– Hvis jeg var klar over, at jeg skulle igennem denne her sag, så havde jeg selvfølgelig ikke sagt denne henkastede bemærkning.

Ovenstående citat stammer fra tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen. Det faldt på den sidste afhøringsdag i Skattesagskommissionen, hvor Troels Lund blev spurgt ud om, hvorfor i alverden han viderebragte homorygterne om daværende statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidts mand til sine sekretærer.

Citatet er så tilpas løjerligt, at DR’s aktuelle satire-program Selvsving har bygget et fiktivt reklame-indslag op omkring det: ’Med Troels Lund Poulsen-undskyldningen kan du slippe af sted med hvad som helst – også med løse rygter’, lyder det i sketchen, som er ret sjov (lyt selv til indslaget her).

Med Troels Lund Poulsen-undskyldningen kan du slippe af sted med hvad som helst – også med løse rygter’, lød det i satire-programmet Selvsving. (Polfoto/Simon Fals)
Med Troels Lund Poulsen-undskyldningen kan du slippe af sted med hvad som helst – også med løse rygter’, lød det i satire-programmet Selvsving. (Polfoto/Simon Fals)

Den alvorlige del af sagen er, at vi har en tidligere og måske kommende minister, som først synes, at noget skidt er noget rigtig skidt, hvis pressen og dermed offentligheden får kendskab til det.

Tidligere departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, var også slående åbenmundet omkring sit syn på, hvad pressen og dermed offentligheden skal vide:

’Pludselig vil en journalist, der ikke har bedt om det, få udleveret interessante dele, som kan starte sagen igen. Set ud fra et systemsynspunkt vil man sige, at det bør vi undgå. Vi har ikke noget ønske om at skabe diskussion. Du kan kalde det pressetaktiske overvejelser’, sagde Loft ifølge Jyllands-Posten, da afhøringerne i Skattesagskommissionen kom ind på, hvorfor Loft havde givet en upræcis beskrivelse, da Ombudsmanden bad om at få udleveret en liste over dokumenter i skattesagen.

Det skete efter, at en journalist havde klaget over, at ministeriet ikke ville give aktindsigt i, hvad skatteminister Troels Lund Poulsen havde fået at vide om behandlingen af Thornings sag.

Politikernes forkærlighed for lukkede rum kender vi allerede fra nu afgåede justitsminister Morten Bødskov og hans såkaldte offentlighedslov, som desværre er støttet af et bredt flertal. Vi ved også, hvor uskønt det så ud, da Ekstra Bladet afslørede, hvad der foregik i Bødskovs lukkede rum og fortalte offentligheden om kalenderkiggeri og vildledende forklaringer.

Billedet er ret tydeligt og meget lidt kønt i et demokrati, hvor vi hylder pressefriheden: Vi journalister skal holde snotten for os selv, så folk ikke får at vide, hvad der egentlig foregår af fikumdik i det politiske system.

Meninger Bros mediebrok: Her siger vi tillykke, når nogen har et scoop

Jeg er glad for, at vi har et pressenævn. Jeg synes, det er vigtigt, vi bliver holdt i ørerne og indimellem får tæsk.

Men det er helt uhørt, at politikerne på den måde højt og flot blæser på armslængdeprincippet.

Må jeg minde om, at Pressenævnet er et uafhængigt offentligt nævn. Politikerne skal holde sig langt væk fra alt, hvad der ligner forsøg på påvirkning af nævnets arbejde.

Og de skal da i særdeleshed holde sig fra at give karakterer for afgørelser. Ellers er de dumpet i demokrati-forståelse.

0 kommentarer
Vis kommentarer