Ny PET-chef: - Jeg er utrolig glad

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen roser Karen Hækkerup for valget af ny PET-chef

Det bliver 45-årige Jens Madsen, der 1. januar 2014 sætter sig i chefstolen hos Polities Efterretningstjenste.

Og i følge tidligere operativ chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, så er det et klogt valg den nye justitsminister Karen Hækkerup(S) har foretaget:

Se også: Ny PET-chef er fundet

Jens Madsen har siden 1. september 2006 været statsadvokat for særlig økonomisk kriminalitet og siden 1. januar 2013 også for international kriminalitet.

Han har i den sammenhæng ofte optrådt i medierne som manden, der er på evig jagt efter økonomiske kriminelle som storsvindleren Stein Bagger.

- Jens Madsen er en hårdtarbejdende og seriøs person, som virkelig har formået at hive statsadvokaturen for særlig økonomiske kriminalitet op på et niveau som alle har resket for i dag, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

- Han har fingerspidsfornemmelse i forhold til det politiske og flair for det internationale arbejde. Så på alle måder lever han op til den jobbeskrivelse, der er for en PET-chef, siger han.

I følge Hans Jørgen Bonnichsen er Jens Madsen i modsætning til sin forgænger Jakob Scharf ikke kendt for de store armbevægelser:

Se også: Slut i dag: Scharfs sidste omgang

- Han er en beskeden type, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han vil kunne få samarbejdet mellem politifolkene og ledelsen i PET til at køre igen, siger han.

Udnævnelsen af Jens Madsen er samtidig historisk. Det er er kun tredje gang, at man vælger en PET-chef, der ikke kommer fra justitsministeriet.

Og hovedpersonen selv glæder sit til det nye job:

- Jeg er utrolig glad for tilliden, der er vist mig ved udnævnelsen til ny PET-chef, siger Jens Madsen til Ritzau,

- PET varetager en uhyre vigtig samfundsopgave i Danmark, og jeg ser frem til at lede denne indsats i samarbejde med rigtig mange dygtige og dedikerede kolleger i PET, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer