Pas på: Her ligger kæmpehvalen på lur

Turister på hvaludflugt blev selv observeret fra dybet

En 50 ton hval skjuler sig under båden med turister på hval-kiggeri. (Foto: Justin Hofman / Barcroft Media)
En 50 ton hval skjuler sig under båden med turister på hval-kiggeri. (Foto: Justin Hofman / Barcroft Media)

En gruppe turister, der spejdede efter hvaler på havet ud for Peninsula Valdes i Argentina, havde ingen anelse om, hvor tæt på det enorme pattedyr i virkeligheden befandt sig.

Dette utrolige foto viser, hvordan en hval på 50 ton svømmede lige under båden med besætning og forventningsfulde turister.

Hvalen kunne uden problemer have knust den lille båd med et dask med sin fem meter lange hale.

Men giganten forholdt sig helt rolig, fortæller fotograf Justin Hofman, der var trukket i dykkerdragt for at fotografere livet under havets overflade.

- Det var nervepirrende. Jeg frygtede, at den hvert øjeblik kunne give mig et dask med sin hale og så havde det været slut, siger Justin Hofman til Daily Mail.

- Men for hvert minut, der gik, blev vi mere og mere fortrolige med hinanden, siger Justin Hofman om den enestående episode.

Den sydlige rethval (eubalaena australis) er en bardehval, der lever ved kysterne omkring Argentina, Sydafrika og Australien. Den kan blive op til 16 meter lang og vejer op til 60 ton.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer