Skidealarm: Fakta tilbagekalder bær

Der er grund til agtpågivenhed, hvis du har hindbær i fryseren fra Fakta

Fødevarestyrelsen meddeler, at supermarkedskæden Fakta har solgt frosne hindbær, som har smittet en dansker med Roskildesyge.

Derfor råder Fødevarestyrelsen til, at forbrugerne enten leverer bærrene tilbage eller kasserer dem.

Hindbærrene, der er tale om, er pakket 28. oktober i år og er mindst holdbar til 28. april 2015.

Hindbærrene har navnet 'Frosne hele hindbær'. De er fremstillet i Polen for Fakta A/S.

'Hvis bærrene ikke varmebehandles så virus dræbes, kan der opstå sygdom med norovirus (Roskildesyge)', skriver Fødevarestyrelsen i sit nyhedsbrev.

Det lyder videre:

'Symptomerne er opkast, kvalme, diarre. De optræder typisk 1-2 døgn efter man er blevet smittet og varigheden af symptomerne er typisk 1-3 døgn.'

Bakterien blev opdaget af Fødevarestyrelsen i forbindelse med opklaringen af et sygdomsudbrud, men hvilket oplyses ikke.

0 kommentarer
Vis kommentarer