Tyrkisk politi skyder med gummikugler mod demonstranter

Politiet forhindrede hundredvis af demonstranter i at samle sig på Istanbuls centrale Taksim-plads

Tyrkiske urobetjente har fredag aften skudt med gummikugler og sprøjtet med vandkanoner for at sprede hundredvis af demonstranter, der protesterer imod landets regering og premierminister Recep Tayyip Erdogan.

Politiet forhindrede demonstranterne i at samle sig på Istanbuls centrale Taksim-plads og fortrængte dem til sidegader i området.

De seneste ugers korruptionsskandale har vækket en ny vrede i oppositionen, som i foråret mobiliserede store menneskemængder over hele landet i kølvandet på en beslutning om at opføre bygninger i en grøn park ved Taksim-pladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer