Han er verdens bedst klædte mand

Magasinet Esquire traf et noget overraskende valg, da de skulle kåre verdens bedst klædte mand

Uanset at det på billedet her ser ud som om, at paven snubler i klæderne, så er han kåret til verdens bedst klædte mand (Arkivfoto: AP)
Uanset at det på billedet her ser ud som om, at paven snubler i klæderne, så er han kåret til verdens bedst klædte mand (Arkivfoto: AP)

Man kan ikke ligefrem se det for sig. 'Verdens bedst klædte mand' på intens jagt under januarudsalget eller på første række under modeugen i København.

Ikke når det drejer sig om ham, der har fået titlen i år, kåret af magasinet Esquire.

De har nemlig kåret pave Frans til den fornemme titel.

Overfor avisen Daily Mail erkender magasinet, at der er tale om et noget utraditionelt valg, men forsvarer beslutningen med den 77-årige paves stilrene måde at klæde sig på har han signaliseret et nyt æra. At han er et nyt håb for den katolske kirke.

- Hans moderne måde at klæde sig på reflekterer den måde han tænker på, siger modeekspert Mark-Evan Blackman.

Paven har som bekendt en række, ret traditionsbårne opgaver, hvor påklædningen lidt giver sig selv. Man ser ham næppe til messe i Hawaiiskjorte.

Mest optræder han i sine hvide kapper, som dog er udsmykket med en lang række designdetaljer. Han er - alderen til trods - blevet beskrevet som 'ungdommens pave'.

Kapperne er som regel lavet af ren silke og med udsøgte stoffer, brede silkebånd med guld og pels, så er det ikke billigt sådan at klæde en pave på. Mange af hans antræk koster over 100.000 kroner.

Da paven blev udnævnt i foråret skulle han - ifølge traditionen - have et par røde håndsyede skindsko på. Forgængerens skomager, Adriano Steffarellig, havde også et par klar i rødt læder. Men paven takkede nej. Han skulle ikke futte rundt i røde sko. Han valgte brune og brød dermed traditionen.

- Det var hans måde at vise, at han er en person i en funktionel rolle, siger Blackman.

Pave Frans er kendt for at reagere mod ekstravagancen i den katolske kirke, hvilket jo falder naturligt eftersom han er den første pave med baggrund i jesuitter-ordenen.

Men altså samtidig elegant nok til at være 'verdens bedst klædte mand'.

0 kommentarer
Vis kommentarer