Annonce:
Annonce:

Mor, far og to børn: Vi må 'skralde' for at overleve

Kristina Eversen er for syg til at arbejde, og går nu kraftigt ned i kontanthjælpsydelse: - Vi må skralde for at overleve, siger hun

Kristina Eversen, sønnen Christoffer på 10 år og Martin Sørensen foran Fakta-containeren, som Martin 'besøger'. (Foto: Ole Frederiksen)
Kristina Eversen, sønnen Christoffer på 10 år og Martin Sørensen foran Fakta-containeren, som Martin 'besøger'. (Foto: Ole Frederiksen)
Annonce:
Følg Samfund

Martin Sørensen fra Esbjerg arbejder 12 timer, fem dage om ugen som taxachauffør, og så tager han ud og 'skralder' om aftenen for, at familien kan få det til at hænge sammen.

Efter den nye kontanthjælpsreform skal han forsørge sin kæreste Kristina Eversen, der går kraftigt ned i kontanthjælpsydelse på grund af 'gensidig forsørgerpligt'.

Skralder: Vi blev overfaldet af tæskehold

Parret har til sammen to drenge på syv og ti år, som også skal forsørges - og derfor bliver familien tvunget til at 'skralde'.

- Det er da noget lort. Det var pænt nedværdigende de første par gange, men man har vænnet sig til det nu, for det er noget, der skal til, for at vi kan overleve, siger Martin Sørensen.

- Hvordan foregår det helt konkret?

Annonce:

- Det er faktisk ganske enkelt. Man tager et par stykker ud. Der er flere i samme situation, og så tager man ud til et supermarked, cirka en halv time til en time, efter det er lukket.

Han fortæller, at der står en stor blå container, og så hopper man ned i den, for at se om der er noget spændende.

Rugbrød, franskbrød, boller, frugt og kød, plejer at være udbyttet.

Martin er ikke bange for, at maden er fordærvet, for det hele bliver tjekket og pakket om, når de kommer hjem.

Det er de meget opmærksomme på. Det er primært containere fra Fakta og Netto, de går ombord i.

- Den eneste måde vi kan overleve på, er ved at tage ud og 'skralde', siger Kristina Eversen.

Hun har hele sit liv været for syg til at arbejde.

Hun må bruge rollator, hvis hun skal på en kortere gåtur, og må benytte sig af kørestol, hvis hun skal på en længere tur.

Annonce:

Hun lider blandt andet af kronisk leddebetændelse, en knust venstre skulder, slidforandringer i knæ, albuer, håndled, ankler og skulder, bækkenløsning, og så har hun synsforstyrrelser efter flere tilfælde af synsnervebetændelse.

- Vi er tvunget ud i ekstremer for at kunne fortsætte vores liv sammen. Mine børn skal ikke undvære deres mor, min kæreste og jeg skal ikke smide kærligheden ud af vinduet, det nægter vi simpelthen, siger Kristina Eversen.

- Så vi kæmper med næb og klør for at holde fast i et værdigt liv.

Her er hvad Kristina Eversen og Martin Sørensen oplyser til Ekstra Bladet om parrets budget:

Husleje: 6710 kr.

SFO: 2100 kr.

El: 1500 kr.

Telefon: 250 kr. (Krav, at Martin kan ringe på sit job)

Internet: 149 kr.

Medicin: 500 kr.

Transport til arbejde (arbejdsprøvning) + hvis Kristina skal til læge, møder m.m: 800 kr.

Fagforening og a-kasse: 550 kr.

Licens: 200 kr.

Tv-pakke: 250 kr.

Sygeforsikring Danmark: 532 kr.

Tryg forsikring indbo + ulykke + død: 635 kr.

Vand og varme: 460 kr.

Banklån: 3500kr. er betalt ud d. 01/01-2015

Udgifter i alt: 18136 kr.

Kæresteparret har samlet udbetalt ca. 19000 kr. efter 1/2 - 2014

Når udgifterne er betalt har de: 864 kr til rådighed

Martin får ca. 26.000 kr. før skat – 15.000 kr. udbetalt

Kristina får pt. 10.300 kr. udbetalt – 13.952 før skat

Pr. 01/02-2014 får hun ca. 4000 kr. udbetalt i kontanthjælp – 6.976kr. før skat

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Selv ikke en prins kan få det hele
Annonce:
Annonce:

Mystisk mordkomplot

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: