2013: Dansk soldat skudt af kanon, Løkkes rejsefrås og par knaldede i metro

Ekstra Bladet bringer her anden del af tv-kavalkaden med årets vildeste, vigtigste og værste tv-klip

2013 har været et særdeles begivenhedsrigt år på Ekstra Bladet. Og i dette tv-indslag viser vi anden del af vores kavalkade, der indeholder årets vildeste, vigtigste og værste historier.

I juni gik det på tragisk vis galt for en ung, dansk soldat, der var med til at lade kanonerne på Kronborg Slot, der skulle affyres til ære for Prins Henrik. Soldaten blev nemlig skudt mange meter ned, da kanonen pludselig gik af, mens han stod foran den.

Gense klippet og hør hvad der skete med soldaten, og hvordan ulykken kunne ske - i tv-klippet over artiklen.

Vi læner os selvfølgelig også tilbage og skåler i luksuschampagne på årets historie om Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen. Han fik øgenavnet Luksus-Løkke, efter Ekstra Bladet afslørede, at han havde vane for at flyve med svimlende dyre flybilletter, som formand for klimaorganisationen GGGI. Billetterne var såmænd finansieret af danske bistandskroner.

- Da han snoede sig på første klasse, må han jo på et tidspunkt have tænkt, at den her går ikke, siger politisk kommentator Hans Engell.

Artiklen fortsætter under billedet



Søren Lyngbjørn sad som gidsel i Somalia i mere end to år. Alligevel ser han positivt på livet i dag (Foto fra tv-klip)
Søren Lyngbjørn sad som gidsel i Somalia i mere end to år. Alligevel ser han positivt på livet i dag (Foto fra tv-klip)


I årskavalkaden taler den danske sømand Søren Lyngbjørn også om sin tid som gidsel i Somalia, hvor han i 838 dage sad fanget med Eddy Lopez og fire fillipinere.

På trods af de rædsomme oplevelser, har Søren Lyngbjørn valgt at se så positivt på det hele som muligt. Som han siger:

- Shit happens!

Sagen om gidslerne blev dækket intenst i Ekstra Bladet, hvilket resulterede i, at Pressenævnet udtalte alvorlig kritik til avisen. Alligevel mener chefredaktør Poul Madsen, at historien var for vigtig til ikke at bringe.

Vi viser også øjeblikket da statsministeren blev skudt med et vandgevær den første maj. Gerningsmanden står frem i årskavalkaden.

Måske husker du også den ’onde ged’ der gik amok foran et brasiliansk fængsel, eller det amerikanske par, der smed hæmningerne, og dyrkede sex foran passagerne i et buldrende tog. De skæve klip – og meget andet - er præsenteret af vores rappende gæstevært, MC News. (Ham kan du se mere til på Facebook og på YouTube)

Se det hele i tv-klippet over artiklen!

Første del af årskavalkaden kan ses her: ÅRET DER GIK 2013: Wilbek amok, skandale i PET, og gigantiske bryster

Rigtig godt nytår!

0 kommentarer
Vis kommentarer