Står i kø til en kæmpe koger – helt lovligt

Colorado har som første amerikanske stat legaliserete marihuana til rekreativt brug

En lang kø af marihuana-købere venter foran en butik i Pueblo West i Colorado. (Foto: AP)
En lang kø af marihuana-købere venter foran en butik i Pueblo West i Colorado. (Foto: AP)

Tusinder af mennesker stod på årets første dag i kø foran marihuana-butikker i Colorado, der er den første amerikanske delstat, som har tilladt cannabis til ren fornøjelse.

De nye regler trådte i kraft ved årsskiftet og indleder et helt nyt kapitel i USA's kultur omkring euforiserende stoffer.

For rygere og aktivister var 1. januar - Green Wednesday - en festdag.

- Jeg har ventet på dette øjeblik i 34 år. Jeg begyndte at ryge marihuana, da jeg var 14 år. Nu er det slut med at gøre det i skjul, siger Chrissy Robinson til Denver Post.

32-årige Sean Azzariti, Irak-veteran og kendt marihuana-aktivist, købte fire gram Bubba Kush samt en pose cannabis-slik.

- Vi gjorde det, jubler Azzariti på vej ud af butikken 3D Cannabis Center med sit indkøb, der løb op i 60 dollar - omkring 325 kroner, hvoraf 60 kroner ryger i skattekassen.



Sean Azzariti, 32, købte fire gram marihuana og en pose cannabis-slik. (Foto: AP)
Sean Azzariti, 32, købte fire gram marihuana og en pose cannabis-slik. (Foto: AP)


Knap 20 delstater har tilladt marihuana til medicinske formål, men Colorado er den første delstat, der tillader marihuana til rekreativt brug. Staten Washington ventes at følge efter senere i år.

Myndighederne i Colorado har givet 13 butikker, der tidligere har solgt marihuana til personer med recept, tilladelse til at sælge marihuana til kunder, der bare ønsker at være påvirkede.

John De Bies søster Birthe Feldmann hjælper sin bror under kræftsygdommen. Foto: Linda Johansen Vagthund Dødssyg af kræft: Jeg skiftede kemo ud med cannabis

De nye butikker er forberedte på et stort rykind og har haft travl med at rulle store mængder joints - eller marihuana-cigaretter.

- Vi planlægger at have 2000 joints klar hver gang vi åbner, siger den 51-årige Robin Hackett, der er medejer af marihuana-butikken Botana Care til Reuters.

Hackett venter mellem 800 og 1000 kunder dagligt og har 23 kilo marihuana på lager.

Se også: 25-årige 'Mette' syg af sclerose: Cannabisolie hjælper mig
Se også: Jeg sælger medicinsk cannabis til alvorligt syge

Men det er ikke kun pot-rygere og iværksættere, der jubler.

Ifølge officielle skøn vil de nye skatteindtægter sikre Colorado indtægter på op mod 578 millioner dollar - over tre milliard kroner - i årlige indkomster fra cannabis-markedet.

Cannabis er fortsat et illegalt narkotikum i henhold til den føderale lovgivning, men Obama-administrationen har givet delstaterne lovning på, at de selv må lovgive på området.



David Marlow, der er ansat i marihuana-butikken Medicine Man i Denver, lader en kunde lugte varerne. (Foto: AP)
David Marlow, der er ansat i marihuana-butikken Medicine Man i Denver, lader en kunde lugte varerne. (Foto: AP)




David Marlow og Chris Broussard har haft travlt bag skranken i butikken Medicine Man. (Foto: AP)
David Marlow og Chris Broussard har haft travlt bag skranken i butikken Medicine Man. (Foto: AP)




(Foto: AP)
(Foto: AP)


1 af 3 (Foto: AP)
2 af 3 (Foto: AP)
3 af 3 En lang kø af marihuana-købere venter foran en butik i Pueblo West i Colorado. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer