Stolt Løkke: Jeg vil være den største torsk af alle

Lars Løkke Rasmussen modtog søndag Ekstra Bladets Nytårstorsk - en pris, der gives til en dansker, der har trådt godt og grundigt i spinaten i årets løb

(Foto: Jan Unger)
(Foto: Jan Unger)

Mange ville nok se det som en lidt tvivlsom ære at blive tildelt Ekstra Bladets nytårstorsk, men ikke årets vinder Lars Løkke Rasmussen.

Tværtimod var den tidligere statsminister i højt humør og var både stolt og beæret, da Ekstra Bladet søndag overrakte ham prisen i form af en torsk og to flasker snaps.

Hvor er torsken?

- Min drøm er at slå den største torsk af alle, Uffe Ellemann-Jensen, lød det fra Løkke med henvisning til Ellemanns fem 'sejre' i årenes løb.

Selv har han været nomineret fem gange, men i år er første gang, han løber med prisen.

Torske-vinderen var blandt andet nomineret på grund af sin rolle i det skandaleramte GGGI og blev officielt kåret som vinder den 31.12, men da var den tidligere statsminister ude og rejse.

5. kandidat: Lars Laksko

Da han da han endeligt kunne modtage sin præmie i dag sagde han: - Jeg har kæmpet hårdt i mange år, og jeg har set frem til at få prisen.



(Foto: Jan Unger)
(Foto: Jan Unger)


Men intet møde med Ekstra Bladet uden en munter stikpille.

- Det er dejligt at få prisen fra Ekstra Bladet. Så har jeg endelig noget fornuftigt at bruge avisen til - at pakke torsken ind, lød det fra Lars Løkke, der allerede inden han modtog torsken havde inviteret til torskegilde i Løkkefondens navn.

Årets Nytårstorsk: Løkke inviterer til torskegilde

I alt 60 takkede ja til invitationen, der kom med et prisskilt på 500 kroner, og dermed har Årets Nytårstorsk indsamlet 30.000 til sin fond.



(Foto: Jan Unger)
(Foto: Jan Unger)