Man skulle have levet før helligdagsreformen i 1770, for så havde det været helligdag i morgen, mandag den 6. januar.

Og hvem kan ikke bruge endnu en fridag.

Men sådan er det ikke længere. Den blev fjernet som offentlig helligdag ved den reform for snart 250 år siden. En reform, som ofte fejlagtigt tillægges Stuense, der godt nok havde stor indflydelse ved det danske hof - som det fremgår af filmen 'En kongelig affære', der skam også blev sendt i TV i julen - men altså ikke bestemte over oprydningen af de mange store og mindre helligdage.

Helligtrekonger er dog stadig en kirkelig festdag, der markerer afslutningen af de traditionelle tolv juledage. Og som alle andre kirkelige dage, så kan man finde årsagen i Bibelen, i dette tilfælde Matt. 2, 1-2, hvor der står:

'Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: 'Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham'.'

Se nu skal man lige kigge nøje efter. Evangelisten nævner hverken 'tre', 'hellige' eller 'konger'.

I den oprindelige græske tekst kaldes de da heller ikke konger, men 'magere' (mágoi), som blandt andet dækker over perserrigets zarathustriske præster med indsigt i astrologi og drømmetydning.

Det er altså eftertidens tilskrivninger, der har fastlagt tallet til tre, der har fastslået at de er hellige og konger. Og sådan er det også efter Reformationen i 1536, ja faktisk den dag i dag.

Som kalenderen ser ud i år, vil næste søndag - den 12. januar - i den danske folkekirke blive benævnt som '1. søndag efter Hellig tre konger'.

Aftenen i aften kaldes helligtrekongersaften, altså aftenen før dagen, hvor det ukendte antal vise mænd kom med deres guld, røgelse og myrra for at hylde jødernes nyfødte konge.

Sverige er blandt de lande, der ikke markerer dagen kirkeligt. De kalder dagen for 'trettondedagen'. Når helligtrekonger fortsat eksisterer i Danmark så antager man, at det skyldes danskerne i middelalderen tog på pilgrimsrejser til Köln, hvor man dyrkede de tre 'kongers' relikvier. Den romersk-katolske kirke kalder festen for Epifani, hvilket betyder Jesus tilsynekomst for hedningene.

Mange kender sikkert Shakespeares skuespil 'Hellig tre kongers aften', men det kalder han det faktisk slet ikke. Det hedder, i originalversionen som blev skrevet mellem 1600 og 1602, 'Twelfth Night', som henviser til den 12. dag efter juledag.

Det har været en del af den danske kulturarv, og er stadig en tradition i nogle familier, at først ved helligtrekonger fjerner man julepynten og dermed afslutter højtiden.

Andre markerer dagen ved at tænde tre lys, som stilles i en tredelt stage.