Dansk kvinde udvalgt til Mars-kapløb

37-årige Mai Madsen har taget et stort skridt i drømmen om at komme til Mars. Hun er videre til anden runde i udskillelseskampen om at blive sendt til Mars for at kolonialisere planeten. - Jeg er klar, siger hun til Ekstra Bladet

Kun én ud af 200 ansøgere er gået videre i udskillelsesløbet om at komme til Mars. Den 37-årige dansker Mai Madsen er en af dem. (Foto: Mars One/Privat)
Kun én ud af 200 ansøgere er gået videre i udskillelsesløbet om at komme til Mars. Den 37-årige dansker Mai Madsen er en af dem. (Foto: Mars One/Privat)

Først var de 200.000. Nu er de 1058. Og der er en 37-årig dansker tilbage i feltet, der kæmper om at være blandt de fire personer, som bliver sendt til Mars for at kolonisere planeten.

Det gigantiske udskillelsesløb har navnet 'Mars One', og har fået enorm international opmærksomhed, idet de fire aspirerende astronauter, der bliver sendt af sted på missionen, ikke får nogen returbillet. De skal leve og dø på Mars.

Mars-kritiker: De er splittergale

Mai Madsen er blandt de 200.000 håbefulde fra mere end 100 lande, som har meldt sig frivilligt, og hun troede ikke sine egne øjne, da hun 30. december fik en mail, der kan ændre hendes liv totalt.

- Der stod, at jeg var udvalgt til at gå videre. Jeg troede simpelthen ikke på det, så jeg kontaktede nogle af de andre danskere, der havde tilmeldt sig. Men de havde fået besked på, at de ikke var gået videre, siger 37-årige Mai Madsen til Ekstra Bladet.

Se Mai Madsens ansøgningsvideo herover.

- Nu venter jeg på at høre, hvad der nu skal ske. Jeg ved ingenting, men har fået at vide, at de vil kontakte mig senest i morgen. Jeg aner ikke, hvad jeg skal forvente, siger hun.
Mars-turen er ikke for tøsedrenge

Men trods usikkerheden er der ingen tvivl i hendes sind: Hun vil af sted.

- Jeg er stadig meget tændt på det, også nu hvor det er kommet tættere på. Det kunne være meget spændende, at være med i sådan et projekt. Jeg har læst geologi, og jeg synes, det er meget spændende at undersøge, om der har været liv på Mars, siger esbjergenseren.
Tre dødsfarer på rumrejsen

Sådan bliver livet på Mars

- Jeg har da tænkt over, at det er en enkeltbillet, man får. Det er selvfølgelig svært, men hvis jeg var blevet geolog, kunne jeg jo også være endt på Antarktis, siger hun.

- Og der er jo stadig kontakt hjem via satellit.

I løbet af de næste to år vil de 1058 tilbageværende ansøgere blive skåret ned til seks hold på hver fire personer. Det første hold vil blive sendt til Mars i 2024 og lande på planeten det efterfølgende år.