Sne-vinter et par timer endnu

Sne i det meste af landet, men det bliver kun i det nordlige Jylland det fortsætter natten igennem

Sådan så det ud i Aalborg i eftermiddag (Foto: Rene Schütze)
Sådan så det ud i Aalborg i eftermiddag (Foto: Rene Schütze)

Så blev det vinter.

Sådan da.

Sneen faldt i løbet af dagen i det meste af landet.

- Det er faktisk kun i det sydvestlige Jylland, hvor der ikke er faldet sne. Men på Fyn er det blevet afløst af regn og stigende temperaturer, så det er smeltet igen, siger vagthavende meteolog ved DMI, Thyge Rasmussen, til Ekstra Bladet.

Vejrudsigt: Sne og slud til hele landet Vejrudsigt: sne og slud til hele landet

Det er især den nordlige del af Jylland, der har fået betydelige mængder sne.

- Og her vil det fortsætte lidt endnu. På Sjælland venter vi at det stilner af i løbet af to-tre timer, men det kan fortsætte i det nordlige Jylland gennem natten. De kan også få sne eller slud i løbet af tirsdagen, hvilket vi ikke venter i den øvrige del af landet, siger Thyge Rasmussen.

Dødsulykke ved Aarhus

Man skal godt nok være lynhurtig på kælk eller sne, hvis man skal have noget ud af den første sne i denne vinter.

- I nat venter vi temperaturer over frysepunktet, som dog kan falde til frysepunktet sidst på natten. Temperaturerne de kommende dage ventes at være to til fire plusgrader, altså mildere end i dag, men koldere end vi har kendt det tidligere på vinteren. Det skyldes at vinden hovedsagelig vil komme fra østlig retning, siger DMI-meteologen.

Igen bliver det nordjyderne der får det koldest og mest 'vinter-agtigt'.

Pas på: Vejene kan være glatte

Der ventes en del tåge og dis i løbet af tirsdagen, der også ventes at byde på regn og slud visse steder.

Man skal - som faktisk altid - være noget opmærksom i morgentrafikken, da det ustadige vejr betyder store lokale forskelle på, hvorvidt vejene kan være glatte eller ej.

Du kan som altid følge udviklingen og udsigerne på vejret.dk - klik her.

Har du billeder af sneen? Send dem på mail til 1224@eb.ek eller mms 1224 (almindelig sms-takst).