Handicappede vil også have dyre luksusbiler

Har man ret til at køre BMW, når man er handicappet?

(Foto: BMW)
(Foto: BMW)

Læs mere: Handicappede vil ikke nøjes med en Fiat

Flere dårligt gående og rygskadede vil ikke nøjes med den billige Fiat Punto eller Opel Corsa, som kommunen tilbyder dem som handicapbil.

En forhandler af handicapbiler vurderer, at mellem 10 og 20 procent af de handicappede der skal have bil, selv vælger at lægge 100.000 eller mere oveni kommunens støtte, for at få en dyrere bil, end den kommunen tilbyder.

I særlige tilfælde er det en BMW eller en Audi, der er tale om.

Læs også: For fin til nyttejob: Akademiker nægter

Det er ikke i orden, lyder det fra de Radikale der nu er nu klar til at se på en ændring af lovgivningen.

- Vi er villige til at se på en bedre omfordeling internt i systemet, så dem der har råd, kan betale lidt mere, så der til gengæld kan blive mere til dem, der ikke har så mange penge, siger handicapordfører i partiet, Zenia Stampe i et skriftligt svar til Avisen.dk.

Og den holdning bakkes op af flere konservative byrødder.

- Umiddelbart synes jeg, det er helt i orden, at man kan få råd til at have en handicapbil. Men man skal ikke være med til at finansiere folks luksusbiler. Jeg synes ikke, at man skal køre rundt i en dyr bil, hvor der står handicapbil på. Den dyre bil må man købe ved siden af, siger Merete Østerbye (K), der er medlem af Ældre- og Handicapudvalget, og desuden sidder i byrådet i Odense Kommune.

Læs også: 21-årig knalder diskoteker for ulovligt trick

Det er hendes partifælle fra Silkeborg enig med hende i.

- Det smager lidt grimt når nogle køber en Audi som handicapbil. For det vidner jo om, at man har midler nok selv, og ikke behøver kommunens hjælp. Jeg synes principielt, at har man mulighed for at købe bilen selv, så skal man også det, siger Mia Schmidt (K), der er medlem af byrådet og formand for handicaprådet i Silkeborg Kommune.

En Mercedes som handicapbil
Har man svært ved at komme rundt, kan man søge kommunen om hjælp. Som Avisen.dk skrev tidligere på ugen, gives der færre bevillinger til handicapbiler i kommunerne.

En del handicappede oplever også at få frakendt en særlig bil på grund af besparelser.

Det er kommunerne, der vurderer, hvilken bil, man som minimum skal have, for at få en hverdag til at fungere.

Oftest bliver handicappede visiteret til en bil, der ligger i prislejet 130.000-168.000. Det viser tal fra Ankestyrelsen. En typisk bil i den prisklasse kan være en Fiat Punto eller en Opel Corsa.

Kommunen dækker op mod halvdelen af bilens pris, alt afhængig af, hvor stor den handicappedes indkomst er årligt. Og resten, altså det kommunen ikke betaler, skal betales af de næste seks år.

Læs også: Hans: Jeg har i årevis betalt en skjult skat

10-20 procent vælger selv at spæde til med ekstra penge, for at få en dyrere bil. Det er vurderingen fra Britt Jars, der er afdelingschef for handicap og kørestole i Landsforeningen for Polio-, Trafik-, og Ulykkesskadede. Hun har igennem tiden rådgivet flere hundrede handicappede om valg af bil.

Den samme vurdering kommer fra Langhøj Biler, der sælger og ombygger handicapbiler. Her har den dyreste solgte handicapbil været en Mercedes C-klasse, fortæller firmaets direktør Lars Langhøj.

Handicapbilen er kompensation
Der er dog ikke opbakning fra hverken Socialdemokraterne eller oppositionen til at ændre lovgivningen på området.

For modsat sine partifæller i kommunerne mener den konservative handicapordfører i Folketinget, Benedikte Kiær, at det er helt i orden, at man som handicappet bruger kommunens støtte til at købe en dyrere bil.

- Handicapkommisionen siger jo, at man skal kompenseres for det handicap man har. At man så har mulighed for selv at spæde til og få en dyrere bil, det kan jeg ikke se noget problem i, siger hun.

Læs også: 30 år med handicapbil: Så må det være nok

Og det er Socialdemokraterne enige i.

- Vi har ikke noget imod, at man selv supplerer. Det vigtigste for os er, at de mennesker, der har behov, får den hjælp, som de har krav på, siger partiets handicapordfører, Maja Panduro.

Danske Handicaporganisationer advarer mod at røre ved loven.

- Jeg synes at man skal huske på, at der er tale om et hjælpemiddel, der gør omkring 15.000 mennesker med handicap i stand til at komme frem, skriver Stig Langvad i et skriftligt svar til Avisen.dk.

Læs også: Analytiker: Løkke er helt umulig

Han forklarer yderligere, at det økonomiske tilskud som kommunerne giver, ofte ikke er nok til, at de handicappede kan få den bil, der kan imødekomme deres behov, og derfor er det vigtigt, at man selv har muligheden for at spæde til.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen