Exceptionel diamant fundet samme sted som Afrikas Stjerne

Blå diamant med en karat på 29,6 er fundet i Cullinan-minen, hvor verdens største diamant dukkede op i 1905

Den lysende blå diamant med en karat på 29,6 blev fundet i minen Cullinan tæt på Pretoria i sidste uge. (Foto: Petra Diamond/Philip Mostert)
Den lysende blå diamant med en karat på 29,6 blev fundet i minen Cullinan tæt på Pretoria i sidste uge. (Foto: Petra Diamond/Philip Mostert)

Et exceptionelt fund er gjort i den sydafrikanske undergrund, hvor mineselskabet Petra Diamonds har fundet en blå diamant, der kan vise sig at være i en 'i en klasse for sig.'

Den lysende blå diamant med en karat på 29,6 blev fundet i minen Cullinan tæt på Pretoria i sidste uge, og den kan ifølge selskabet 'blive en sleben sten af stor værdi og betydning.

- Når man har så smukt og sjældent et samlerobjekt som denne diamant, så er det svært at sige, hvad en køber er klar til at betale, siger mineselskabets talskvinde Cathy Malins.

Petra solgte en 25,5 karat blå diamant i april sidste år for 16,9 millioner dollar (93 millioner kroner).

I 1905 blev verdens største diamant fundet i Cullinan-minen - diamanten fik navnet Cullinan eller Afrikas Stjerne - og den havde en karat på 3106. Den blev senere delt i flere stykker og er i dag del af de britiske kronjuveler.

Blå diamanter er sjældne på markedet, og de er meget eftertragtede og dyre.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen