Slagteriarbejderne er gået hjem i Faaborg

Strejke hos Danish Crown efter slagterikoncernen torsdag meddelte, at fabrikken i løbet af to år lukker. 472 mister jobbet

Slagteriet i Faaborg bliver lukket. Yderligere to slagterier er i farezonen samt flere hundrede jobs. (Arkivfoto: Gregers Tycho)
Slagteriet i Faaborg bliver lukket. Yderligere to slagterier er i farezonen samt flere hundrede jobs. (Arkivfoto: Gregers Tycho)

Medarbejderne på Danish Crown i Faaborg har på et længere møde fredag formiddag besluttet, at de ikke vil arbejde resten af dagen. Det oplyser DR Fyn.

De møder først igen mandag morgen klokken 06.00, hvor det første skiftehold normalt møder ind.

Se også: Ansat hos Danish Crown i 33 år: Det er frygteligt

Det sker efter, at Danish Crown i går meddelte, at man lukker fabrikken i Faaborg og siger farvel til 472 medarbejdere.

Medarbejderne er frustrerede Det fortæller Poul Fruergård Sørensen fra Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet på Fyn.

Se også: Tillidsmand: Vi skal have vendt udviklingen

- Der er mange frustrationer i forhold til, hvordan afskedigelserne vil foregå og hvilke kriterier, de fyrer ud fra. Medarbejderne skal afskediges over en to-årig periode, som det ser ud nu, men ingen kender kriterierne, som der bliver handlet efter, siger han til DR Fyn.

Et overvældende flertal blandt medarbejderen stemte for at nedlægge arbejdet.

Se også: Ekspert efter kæmpe fyringsrunde: Flere vil miste jobbet

Danish Crown i Faaborg lukker slagteriet senest i begyndelsen af 2016. Lukningen berører 409 medarbejdere. Slagterikoncernen vil se nærmere på, om produktionen skal flyttes til Polen eller Tyskland.

Danish Crown lukker også Tulip-fabrikken, der producerer kølede og frosne færdigretter. Lukningen af fabrikken berører 63 ansatte. Fabrikken lukker endeligt i september 2014.

0 kommentarer
Vis kommentarer