Trætte af horrible gebyrer: Boligsælgere skrotter mægleren

Spar over 100.000 kr. ved at gøre det selv - hver femte andelsbolig sælges uden ejendomsmægler

Flere og flere boligejere vælger at sælge deres bolig uden ejendomsmægler. De er trætte af d ehøje salærer. Foto: Martin Lehmann
Flere og flere boligejere vælger at sælge deres bolig uden ejendomsmægler. De er trætte af d ehøje salærer. Foto: Martin Lehmann

Danske boligejere er godt og grundigt trætte af at betale tårnhøje gebyrer til ejendomsmæglere, når de skal have solgt deres bolig.

Ifølge en ny undersøgelse fra Boliga.dk bliver hver tyvende bolig i dag sat til salg som såkaldt selvsalg. Det er ikke mindst andelsboligfolket, der vender ryggen til de etablerede ejendomsmæglere.

På landsplan vælger nu hver femte sælger af en andelsbolig selv at stå for salget, og i byer som København og Odense er det nu én ud af fire.

Jan Hansen, direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, er ikke i tvivl om årsagen.

- Det er simpelthen en protest mod de salærer, som ejendomsmæglerne tager for at sælge en andelsbolig. Det, vi hører fra vores medlemmer, er, at man simpelthen ikke kan forstå, at det skal koste mellem 50.000 og helt op til over 150.000 kr. at få hjælp til at sælge en andelsbolig, siger Jan Hansen.

Thomas Enghave solgte selv sin andelslejlighed på seks dage. Det kostede ham blot 1750 kr. Foto: Anthon Unger Samfund ’Det er da altid godt at spare penge’

Et af de nyeste steder, man kan få hjælp, hvis man vil spare på omkostningerne, er via boligsiden Boliga.dk, der lancerede deres selvsalgskoncept i april sidste år.

Det har hele 2715 boligsælgere allerede benyttet sig af, og den ansvarlige for Boligas selvsalg, Joackim Penti, er ikke i tvivl om årsagen.

- Folk vil selvfølgelig gerne spare pengene. De vil gerne lige prøve. Jeg tror, vi er kommet til et punkt, hvor forbrugeren generelt tænker, at hvis jeg godt kan selv, jamen så prøver jeg selv, siger Joackim Penti.

Han mener, at vi kun har set begyndelsen.

- Vi vurderer, at selvsalg kommer til at udgøre 20-25 pct. af alle bolighandler. Her vil halvdelen nok være andelsboliger.

Torben Strøm, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening, frygter ikke for det udbredte selvsalg. Foto: Dansk Ejendomsmæglerforening Samfund Frygter ikke selvsalg

De førende selvsalgskoncepter er Boliga Selvsalg og Robin Hus’s Pro annonce. Her kan du for 499 kr. om måneden hos Boliga og 2.995 kr. for 6 måneder hos Robin Hus markedsføre dig for ca. 800.000 boligsøgende på boliga.dk og for Robin Hus Pro annonces vedkommende også på dba.dk.

Tidligere har selvsalg især været hæmmet af, at sælgeren har været nervøs i forhold til alt det juridiske omkring en bolighandel. Men i dag er det muligt at købe samlede advokatpakker, der tager sig af den side af handlen fra A til Z.

Om kort tid lancerer Boliga Selvsalg således deres egen advokatpakke i samarbejde med NemAdvokater til 9.995 kr., men der findes også en række andre boligadvokater, der kan hjælpe dig sikkert gennem din bolighandel.

Det betyder, at det i dag er muligt at sælge sin bolig for 12.000 - 15.000 kr., hvis man gør det selv. Til sammenligning vil en traditionel ejendomsmægler typisk tage et sted mellem 60.000 - 120.000 kr. inklusive markedsføring.

Se også: Husejere tager de største skatteprygl

Og er der tale om en andelsbolig, kan det gøres endnu billigere, da andelsboligforeningens administrationsselskab typisk vil tage sig af alt papirarbejdet.

Torben Strøm, formand for ejendomsmæglerne, mener ikke, at mæglerne er for dyre.

- Jeg må beklage og sige, at jeg ikke kan genkende det. Der er så hård konkurrence i branchen, og alle mæglere kæmper om handlerne.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen