Brrrrrr: Det føles som minus 22 grader

Frosten og blæsten går gennem marv og ben, så det gælder om at klæde sig godt på

Det gælder om at klæde sig godt på i kulden. (Arkivfoto: Ernst van Norde).
Det gælder om at klæde sig godt på i kulden. (Arkivfoto: Ernst van Norde).

Der er ikke noget at sige til, hvis du synes at cykleturen har afkølet ballerne en ekstra gang her til morgen. For faktisk oplever du kulden som over minus 20 bidende kuldegrader.

- Kombinationen af omkring seks graders frost og blæsevejret gør, at vi fornemmer kulden langt værre end temperaturen reelt er. Så det gælder om at tage rigtig godt med tøj på - helst noget vindtæt yderst, siger meteorolog Thomas Alsbirk fra vejret.dk.

Se billeder fra snefygning på Fyn herover og mere video på localeyes.dk

Mandag morgen føltes temperaturen i København som minus 19 grader, i Aarhus minus 21 og Nr. Alslev minus 22, oplyser vejret. dk.

Vejrmodeller
- Der er tale om nogle vejrmodeller, som beregner, hvordan vi oplever kulden. Der er altså ikke tale om regulære observationer, siger Thomas Alsbirk.

Beregn windchill-faktor her:

Ifølge Meteorologen har hele landet i morgentimerne oplevet, hvad der i store træk svarer til minus minus 20 grader, selv om det reelt kun frøs mellem 6 og 7 grader.

- Der er ikke noget usædvanligt i disse temperaturer i forhold til årstiden, siger Thomas Alsbirk til Ekstra Bladet.

Kan være farligt
En ting er selve ubehaget ved kulden. Den kan også være direkte farlig.

Stort set hver år omkommer der danskere som følge af underafkøling - den såkaldte hypotermi. Det er i følge eksperterne helt afgørende, at man klæder sig korrekt på.

Tag flere lag tøj og det må ikke være stramtsiddende. Husk hue og handsker - også selv om det ikke føles nødvendigt. Alkohol bevirker, at man ikke føler kulden på samme måde. Derfor er berusede personer særligt udsatte. Afkølingen bevirker nemlig, at man hurtigt mister evnen til at tænke klart og derfor kan fare vild.