TV: Mystisk massedød: 400 delfiner skyllet op på strand

Eksperterne kan ikke forklare fænomenet, der sker igen og igen

Over 400 døde delfiner skyllede op på en strand i det nordlige Peru i januar. Lige siden har landets myndigheder været i gang med at fjerne de døde dyr, men også forsøgt at finde årsagen til den mystiske hændelse. Og sådan her lød svaret tirsdag:

- Virkeligheden er, at vi ikke kender grunden til de mange dødsfald hos delfiner i havet. Det er ikke første år, det sker. Det er mindst tredje sommer i træk, der har været en stor delfindødelighed, forklarer Yuri Hooker, leder for marinebiologi, University of Cayetano Herida.

Eksperterne har ikke fundet tegn på, at delfinerne har spist forgiftede fisk, og der er heller ikke beviser for, at dyrene har siddet fast i fiskenet. Og man fortsætter nu undersøgelserne, der forhåbentlig vil give et klarere svar.

Tilbage i 2012 skyllede over 800 delfiner op på stranden i samme område. Heller ikke dengang kunne man fastslå dødsårsagen.

0 kommentarer
Vis kommentarer