Sådan undgår du dummebøde fra Rejsekortet

Efter fredagens nedbrud er der fare for en såkaldt dummebøde. Og det er op til brugerne selv, at få fejlen rettet

Nogle kunder havde i går problemer med at tjekke ud med deres Rejsekort efter nedbruddet. Det kan koste strafafgift, hvis man ikke selv henvender sig og får fejlen rettet. (Foto: Polfoto)
Nogle kunder havde i går problemer med at tjekke ud med deres Rejsekort efter nedbruddet. Det kan koste strafafgift, hvis man ikke selv henvender sig og får fejlen rettet. (Foto: Polfoto)

Det landsdækkende Rejsekort gik i går morges ned med et brag.

Det betød, at tusindvis af rejsende blev kastet ud i uvished. Men efter et møde på de indre linjer blev trafikselskaberne med DSB i spidsen enige om, at de rejsende med Rejsekort gratis kunne stige på busser og tog, så længe systemet var nede.

Ud på eftermiddagen var Rejsekortet igen så småt oppe og køre, men da ikke alle terminaler kom i sving samtidig, så oplevede flere rejsende, at de godt kunne tjekke ind, men ikke ud.

Derfor står de uheldige til at blive pålagt en afgift på 50 kroner. Det som i folkemunde bliver kaldt Rejsekortets 'dummebøde'.

Se også: Uuups: DSB-brøler varede i timevis



Se også: Jamen, det er jo Titanic



Se også: Forvirret DSB-top skal stå skoleret

Ekstra Bladet er bekendt med flere rejsende, som sidder i den kedelige suppedas.

Men direktør i Rejsekortet, Bjørn Wahlsten, understreger, at de rejsende ikke skal være bekymret.

Kunderne skal blot rette henvendelse til Rejsekorts kundecenter, som vil sørge for, at man ikke kommer til at betale for meget. Telefonnumret, 7011 3333, står på bagsiden af kortet.

- De vil sikre, at differencen bliver tilbageført, lover Bjørn Wahlsten over for Ekstra Bladet.

- Men synes du, det er rimeligt, at det er op til kunderne at henvende sig, når nu det er jeres system, der gik ned?

- Det er jo svært at gætte, hvor langt folk havde tænkt sig at rejse, hvis ikke kunden fortæller os det. Så det synes jeg, er rimeligt nok, siger han

0 kommentarer
Vis kommentarer