Den skibbrudne fisker, som har drevet rundt på Stillehavet i 13 måneder og overlevet ved at spise rå fisk og drikker blod fra skildpadder, er blevet genforenet med sin familie i El Salvador, skriver Reuters.
- Det er fantastisk. Jeg troede aldrig, jeg skulle se hende igen, siger Jose Salvador Alvarenga, mens han omfavner sin 14-årige datter, Fatima.
Jose Salvador Alvarenga skyllede op på land ved Marshall-øerne for godt tre uger siden, efter at han ifølge egne ord havde bevæget sig 12.500 kilometer rundt i en lille fiskerbåd.
Alvarenga boede i det sydlige Mexico, og i slutningen af 2012 tog han på en fisketur med en anden mand.
Men motoren i hans lille båd brød sammen, og de var fanget på åbent hav. Den anden fisker på båden døde undervejs, men Alvarenga overlevede ved at spise rå fisk, fugle og drikke skildpaddeblod og urin, når der ikke var nok regn.
Alvarenga, der har været en tur hos barberen, siden han blev fundet langskægget og svækket på Marshall-øerne, har opholdt sig på et hospital i hovedstaden San Salvador i over en uge. Derefter begav han sig ud til landsbyen Garita Palmera, hvor hans familie bor.
- Jeg har tænkt mig at komme videre til trods for alt det, der sket for mig. Jeg er lykkelig og takker Gud, siger Alvarenga ifølge Reuters.
Han var forinden blevet genforenet med sin mor og far, der mødte ham i lufthavnen.
Se også: Skibbruden på havet i et år: Nu frygter han vand37-årige Alvarenga blev betegnet som et medicinsk mirakel, da han kunne står og gå på egne ben efter over et år i den lille båd. Han er dog siden røget ind og ud af hospitalet på Marshalløerne flere gange.
Læger, der har undersøgt fiskerens fysiske og mentale tilstand, oplyser, at han har udviklet en fobi mod vand – og det kan man måske godt forstå.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.