Øv, brevet var til en anden Inge Hansen

Åbningen af et 50 år gammelt brev bød på overraskelser

Inge Nielsen (tidligere Hansen) og forstander på Bøgevangskolen, Erik Richard Mathiesen med det berømte brev, der var afsendt til en anden Inge Hansen. (Foto: Gert Wind)
Inge Nielsen (tidligere Hansen) og forstander på Bøgevangskolen, Erik Richard Mathiesen med det berømte brev, der var afsendt til en anden Inge Hansen. (Foto: Gert Wind)

Spændingen om et 50 år gammel brev blev fredag udløst på en skole i Vejle – sådan da. For brevet har fortsat ikke fundet sin rette ejermand.

- Brevet var ikke til mig, men jeg er ikke skuffet, for det har været en god oplevelse at gense skolen, siger Inge Nielsen (tidligere Hansen), der åbnede det gamle brev, som blev fundet bag et gammelt skab på Bøgevangskolen i Vejle for et par uger siden.

Inge Nielsen er tidligere elev på husholdningsskolen og meldte sig som en mulig ejer af brevet efter Ekstra Bladets omtale af sagen.

Dermed var der lagt op til gensynets glæde, da Inge Nielsen tog turen til den gamle skole for at åbne brevet, der var afsendt fra Oxford, England, i december 1964.

Men det viste sig at brevet var tiltænkt en helt anden Inge Hansen – nemlig en tidligere lærer på skolen, som for længst er afgået ved døden.

Det er Inge Nielsen sikker på, efter at hun har læst brevet.

- Jeg har aldrig hørt om de mennesker, der havde sendt brevet. Så jeg er sikker på, at det ikke var sendt til mig, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Se også: Nu får Inge sit 50 år gamle brev: 'Post og pakker var dagens højdepunkt'

Forstander på Bøgevangskolen, Erik Richard Mathiesen, havde kendskab til, at der i 1964 havde været to kvinder på skolen med navnet Inge Hansen.

- Vi var godt klar over, at brevet kunne have været sendt til den anden Inge Hansen, som ifølge vores oplysninger er død.

- Vi vil beholde brevet her på skolen som et minde med mindre, der kommer nogen og gør krav på det, siger Erik Richard Mathiesen og løfter sløret for brevets indhold.

- Det var en julehilsen fra en britisk familie, fortæller han.



Det gamle brev indeholder en julehilsen fra 1964. (Foto: Gwert Wind)
Det gamle brev indeholder en julehilsen fra 1964. (Foto: Gwert Wind)


1 af 2 Den 50 år gamle brev indeholder en julehilsen fra en britisk familie til en tidligere lærer på skolen i Vejle. (Foto: Gert Wind)
2 af 2 Inge Nielsen (tidligere Hansen) og forstander på Bøgevangskolen, Erik Richard Mathiesen med det berømte brev, der var afsendt til en anden Inge Hansen. (Foto: Gert Wind)
0 kommentarer
Vis kommentarer