Nu slipper ungerne for straf i folkeskolen

Rundspørge viser, at skoleledere ikke længere bruger udsmidning og eftersidninger og lignende straffemetoder

(Foto: Polfoto)
(Foto: Polfoto)

Mikkel fra 4. klasse har netop tyret sit viskelæder i nakken på Emilie på rækken foran ham.

Det er fjerde gang inden for samme time, at han retter kasteskytset mod Emilie, og lærerens tålmodighed er brugt op. Mikkel ryger uden for døren. Sådan kunne situationen meget vel have set ud på Aabybro Skole i Nordjylland, hvis vi skruer tiden godt 10 år tilbage.

Havde Mikkel fortsat med at kyle rundt med viskelæderet i den efterfølgende time, ville han formentlig have fået en eftersidning.

Og havde problemet gentaget sig hele ugen, var det endt med, at Mikkel måtte stå skoleret til en alvorlig samtale på skolelederens kontor. I dag er ovenstående scenarie utænkeligt på den nordjyske skole.

- Jeg tror ikke på, at kortsigtede straffesanktioner har nogen virkning på børnene. Når børn reagerer, er det typisk udtryk for en form for frustration, og det er den, vi skal tage fat på, siger skoleleder Søren Dybdal Møller til Kristeligt Dagblad.

Han kom til skolen i 1999, og siden da er både eftersidning, elever uden for døren og andre gammelkendte former for afstrafning af elever forsvundet fra skolen.

Det samme gør sig gældende på langt de fleste af landets skoler, viser en rundspørge, Kristeligt Dagblad har foretaget blandt godt 500 af landets skoleledere.

Blandt andet svarer 95 procent af skolelederne, at eftersidning aldrig eller sjældent bliver brugt, og en tilsvarende andel svarer, at skammekrogen aldrig bliver brugt på deres skole. Kun en femtedel svarer, at der i løbet af en uge bliver sendt en elev uden for døren på skolen. I stedet bemærker mange skoleledere, at problemer i dag løses med dialog.

Det er også situationen på Aabybro Skole:

- For mig at se er der ikke andre metoder end samtalens mulighed. Vi tager altid en dialog med eleven og forældrene om, hvad der foregår. Er der tale om et større problem, tager vi et netværksmøde, hvor vi blandt andet kan inddrage en skolepsykolog. Målet er altid at få løst en problematik og finde årsagen til, at eleven opfører sig, som han eller hun gør. Det kan jo også være, at problemet skyldes den måde, læreren underviser på, og så bliver det endnu mere forkert at straffe eleven, siger Søren Dybdal Møller.

Straf har ellers været en del af skolelivet i Danmark, lige siden folkeskolen blev grundlagt for 200 år siden. I den første skolelov i 1814 blev det godt nok understreget, at lærere ikke må give eleven en ørefigen, men fysisk afstraffelse med både ris og spanskrør har alligevel været almindelige opdragelsesredskaber gennem skolens historie.I 1967 skete der for alvor en ændring i måden at straffe på, da den korporlige afstraffelse blev forbudt. Og i 1970'erne oplevede samfundet generelt et opgør mod autoriteterne.

Det fik også betydning for sanktionerne i folkeskolen, forklarer professor og opdragelsesforsker Per Schultz Jørgensen.

- Folkeskolen har gennemlevet en revolution på det område, siger han med henvisning til det antiautoritære gennembrud i samfundet.

- Udviklingen betød, at folkeskolen blev langt mere demokratisk og ligestillingspræget. Skolen er over de senere årtier blevet baseret på et næsten ligeværdigt forhold mellem lærer og elev. Lærerrollen har skiftet fra det autoritære til det medmenneskelige, siger han.

Det er den udvikling, der har ført til, at de fleste skoler i dag helt har droppet hårde sanktioner over for eleverne.

0 kommentarer
Vis kommentarer