Snowden: Danmark giver millioner af efterretninger til USA

USA modtager millioner af efterretninger fra Danmark, siger whistlebloweren Edward Snowden

Folk burde være i stand til ringe til en ven, besøge en hjemmeside eller skrive et brev uden at skulle overveje, hvad regeringen mon vil tænke om det, siger Edward Snowden i et interview med en dansk aktivist. Han kritiserer også danske politikere for at være uklare i spyttet, når medierne stiller kritiske spørgsmål om overvågning. (Foto: AP)
Folk burde være i stand til ringe til en ven, besøge en hjemmeside eller skrive et brev uden at skulle overveje, hvad regeringen mon vil tænke om det, siger Edward Snowden i et interview med en dansk aktivist. Han kritiserer også danske politikere for at være uklare i spyttet, når medierne stiller kritiske spørgsmål om overvågning. (Foto: AP)

Den nobelprisnominerede amerikanske whistleblower og tidligere agent for den amerikanske efterretningstjeneste NSA Edward Snowden taler nu for første gang direkte om de danske politikeres håndtering af overvågningsafsløringerne. Snowden har givet et af sine sjældne interviews til den danske aktivist Peter Kofod, som har publiceret det på bloggen denfri.dk.

Her kritiserer Snowden danske politikere for at være særdeles uklare i spyttet.

- Jeg tror, fornuftige mennesker er enige om, at de myndighedspersoner, som laver vildledende ordspil, ikke gør offentligheden en tjeneste. Virkeligheden er, at når du spørger, hvorvidt de spionerer imod dig, kan du ikke bare tage svar fra NSA, GCHQ eller nogen anden efterretningstjeneste for gode varer. Især ikke når der er overvældende beviser for, at de rent faktisk gør det, siger Edward Snowden.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan forsvarsminister Nicolai Wammens (S) og den tidligere justitsminister Morten Bødskovs (S) formuleringer ligner hinanden til forveksling, når de fortæller, at der ikke er grund til at tro, at nogen foretager ulovlig overvågning i Danmark.

Se også: Ministre nægter overvågning i kor

Millioner og atter millioner
Snowden fremhæver, at den tyske udenrigsminister ligeledes benægtede ulovlig overvågning.

- Vi så et eksempel på dette i den virkelige verden for nylig, da den tyske indenrigsminister udtalte, at NSA havde forsikret ham om, at de 'følger tysk lov i Tyskland', og at de ikke spionerer mod tyske interesser – én måned før journalister afslørede, at NSA rent faktisk gjorde lige præcis dét, siger Edward Snowden.

Samtidig bekræfter Edward Snowden, der ifølge en rapport fra det amerikanske forsvarsministerium personligt har skaffet sig adgang til 1,7 millioner tophemmelige dokumenter fra de amerikanske efterretningstjenester, indirekte, at NSA modtager millioner af 'efterretninger' fra Danmark.

- Danskere burde begynde at stille nogle alvorlige spørgsmål, når deres regering tilsyneladende gør det samme som den tyske. Skal de virkelig løbe an på, at journalister udfører et efterforskningsarbejde, som regeringen burde tage sig af? Og stiller medierne de rigtige spørgsmål til regeringen?, siger Snowden og tilføjer:

- Når danske myndigheder hævder, at de 'måske' indsamler oplysninger, der svarer til, hvad der blev afsløret i Norge og giver det videre til NSA – så taler de om ét specifikt program. Dette er kun en brøkdel af de signaler, NSA ser på fra Danmark. Samlet set taler vi om millioner og atter millioner efterretninger hver eneste dag, siger Edward Snowden.

Det norske medie Dagbladet afslørede i december sidste år, at Norge var NSA's 'drømmepartner' og en stadig 'vigtigere del af USA's globale overvågningsnetværk'. Norge har blandt andet indsamlet oplysninger om millioner af opkald fra mobiltelefoner samt udleveret overvågning af russiske politikere til USA.

Se også: Ekspert: Hemmelige dokumenter afslører NSA-overvågning af COP15

'Spændende'
Snowdens udtalelser er dog ikke et bevis på, at amerikanerne rent faktisk modtager millioner af fortrolige efterretninger fra Danmark, selv om amerikanernes reaktioner på Snowdens afsløringer tyder på, at der er sandhed i det. Det forklarer tidligere analytiker i Forsvarers Efterretningstjeneste Flemming Splidsboel, som på Ekstra Bladets opfordring har læst interviewet onsdag morgen.

- Det er spændende, men jeg synes ikke, der er tale om et egentligt gennembrud. Vi venter stadig på et endnu stærkere bevis, og det er der ikke rigtig her.

- I Norge talte man om, at der bliver indhentet data til en fælles pulje, som så deles med efterretningstjenester. Vi skal forestiller os, at de lægger noget ned i den pulje. Men spørgsmålet er, hvem gør det, og hvem deles puljen med? Så længe vi ikke ved, hvad vi skal være bekymrede over, er det rigtig svært at forholde sig til, siger Flemming Splidsboel til Ekstra Bladet og understreger, at der ikke er noget, som indikerer, at Snowdens påstand om efterretnings-deling er sand.

- Når det er sagt, føler jeg mig overbevist om, at efterretningstjenesterne gør det, siger han.

Se også: NSA kigger med: Radikale muslimer skal knaldes på porno

I krig med USA
Flemming Splidsboel påpeger, at Danmark har et andet forhold til USA end Tyskland, som Snowden fremhæver som et eksempel.

- Vi har været i krig sammen med USA i hvert fald to gange, og det er muligt, at USA har et dybere tillidsforhold til Danmark. Det ville overraske mig, hvis de begyndte at overvåge den britiske statsminister, og ikke den tyske. Men fra Cameron til Merkel er der en glidende overgang, og det er ikke til at sige, om man virkelig aflyttede Anders Fogh under krigen i Irak. Jeg ved det ikke, siger Flemming Splidsboel.

I november offentliggjorde den spanske avis El Mundo et dokument fra Snowden, der afslørede, at Danmark var blandt de såkaldte 'ni øjne'. De 'ni øjne' er en liste over såkaldte 'kategori to partnere', som har et ekstra godt tillidsforhold til USA og arbejder tæt sammen med deres efterretningstjenester.

De 'ni øjne' er Storbritannien, New Zealand, Australien, Canada, USA, Danmark, Frankrig, Holland og Norge, mens 'kategori et'-landene er Storbritannien, New Zealand, Australien, Canada og USA. Tyskland er altså ikke en del af USA's mest tillidsfulde samarbejdspartnere.

Se også: Giver data til efterretningstjenester: Seks danskere udleveret af Apple

Giraf giver større bekymringer
Edward Snowden siger i interviewet, at medierne bør gå hårdere til de danske politikere, men ifølge Flemming Splidsboel er interessen for overvågningen alarmerende lille herhjemme.

- Befolkningen er lullet lidt i søvn, og det er til både politikernes og efterretningstjenesternes fordel. Altså, jeg er også klar over, at de overvåger og tager en kopi, når jeg sender en mail til min mor i Jylland. Men jeg har ikke ændret vaner, og det tror jeg heller ikke min mor har.

Tirsdag protesterede mellem 200 og 300 mod masseovervågning i København i en demonstration, der var arrangeret af Bitbureauet, IT-Politisk Forening og PROSA og støttet af Amnesty International i Danmark.

- Sammenligner man demonstrationen med dem, der var mod DONG-salget og giraffen Marius, er der ikke meget interesse, siger Flemming Splidsboel.

Se også: Kodeord Dynamo: USA spionerer også i Danmark

Brug for bedre love
Aktivisten Peter Kofoed spurgte også Edward Snowden, hvad man kan gøre, hvis man gerne vil hjælpe Edward Snowden.

- Én ting almindelige borgere kan gøre – uanset deres nationalitet – er at kontakte deres folkevalgte politikere og gøre opmærksom på, at mistankefri masseovervågning er en overtrædelse af vores rettigheder, og at det må stoppe.

- Folk burde være i stand til ringe til en ven, besøge en hjemmeside eller skrive et brev uden at skulle overveje, hvad regeringen mon vil tænke om det – uanset om det er den danske regering eller en hvilken som helst anden regering – og vi har brug for bedre love, og bedre teknologiske standarder indført for at sætte en stopper for den dårlige opførsel, vi ser i dag, siger Edward Snowden.

Se også: Thorning udelukker ikke overvågning af almindelige danskere

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen