Forældre til mobbeoffer: Det er umuligt at stoppe

Pia Søe Jensen og Frank Dyhrberg Jensen er forældre til Nicoline, der igennem flere år blev mobbet i skolen

Nicoline blev udsat for voldsom mobning i skolen. Her er den nu 13-årige pige sammen med sine forældre. Foto: Linda Johansen
Nicoline blev udsat for voldsom mobning i skolen. Her er den nu 13-årige pige sammen med sine forældre. Foto: Linda Johansen

Når et barn bliver udsat for mobning, er det ikke kun barnet, der bliver ramt. Det gør skolen og resten af familien også. Det har Pia og Frank i den grad mærket på egen krop. Igennem tre år, blev deres nu 13-årige datter Nicoline mobbet i skolen. De har derfor valgt at sætte fokus på problemet i minidokumentarserien 'Mobbet' på TV2, som blev sendt tirsdag aften.

- Vi er jo bare en helt almindelig familie. Vi forstår stadigvæk ikke hvorfor og hvordan vores datter kunne blive udsat for den slags, siger Pia Søe Jensen, da Ekstra Bladet besøger familien i deres lejlighed på Frederiksberg.

I de små klasser bliver Nicoline drillet med, at hun ofte kommer for sent i skole, fordi hun engang imellem får nogle grimme migræneanfald. Der bliver råbt 'Nicoline hovedpine' efter hende på gangene, og der skal ikke meget til, at den lyshårede piger bliver drillet med andre småting. Hun kommer tit grædende hjem og vil ikke stå op om morgenen.

Fordi drillerierne er forholdsvis uskyldige og ikke sker hver dag, tænker forældreparret, at det nok går i sig selv. Selvfølgelig støtter de deres datter og trøster hende. Men de har ingen anelse om, at mobningen blot vil blive værre.

- Man har jo slet ikke fantasi til at forestille sig, at nogen med vilje vil gøre ens barn ondt, siger Frank Dyhrberg Jensen.

Mere mobning
I 3.starter en ny pige i klassen. Familien vil ikke udstille hende, så vi kalder hende bare M.

I starten er Nicoline glad for M, der efter få måneder positionerer sig som klassens leder. Sammen med nogle andre piger leger de alle sammen i frikvartererne og hænger ud efter skole. Det går dog op for forældrene, at det er meget op til M om Nicoline er glad eller ked af det i venskabet.

- Det begynder med, at hun engang imellem bliver udelukket fra gruppen. At de ikke gider at lege med hende. Ignorerer hende eller siger direkte, at hun ikke må være med. Problemet er, at dagen efter er hun igen inde i varmen. Så Nicoline bliver helt forvirret og forstår ikke, hvad der sker. De værdier vi har givet hende hjemmefra går jo ud på, at alle mennesker er lige meget værd, og at man ikke skal holde nogen udenfor. Så hun er slet ikke gearet til det spil, siger faderen.

Den skiftevise udelukkelse fortsætter og bliver suppleret med øgenavne og flere fysiske overgreb. M forstuver Nicolines finger, træder hende over tæerne, når hun går forbi, og skubber hende, så hun falder.

- Jeg kan også huske engang, de skubbede mig op mod en mur og trådte på min tå, så neglen blev revet af. Jeg havde lige fået nye sko, som var helt ødelagt af blod, fortæller Nicoline.

Gemmer sig
M får flere af de andre piger med på mobningen, så pludselig er Nicoline helt alene mod de andre. De råber 'Nic pik', klamme bitch og andre grimme ting efter hende. En dag i en idrætstime, hvor læreren kigger væk, bliver Nicoline sparket to gange på knæet - så hårdt, at hendes ben er blåt i flere uger.

Pia Søe Jensen oplever også flere gange, at Nicoline ringer grædende fra skolens toilet, hvor hun har gemt sig for sine plageånder.

- Det er jo hjerteskærende, siger hun og bliver tydeligt påvirket af det. Og man kan jo ikke bare tage fri og tage hen og hente hende, selv om man har lyst til det. Det sker jo ret ofte, og det accepterer en arbejdsplads ikke.

Undervejs kontakter Pia og Frank mobbernes forældre.

- Det kræver altså rigtig meget at skulle lave det telefonopkald. Det er vildt grænseoverskridende, fordi det virkelig går op for en, at ens barn bliver udsat for noget forfærdeligt. Samtidig skal man konfrontere et andet menneske med, at deres barn er skyld i andres ulykke. Man spørger sig selv igen og igen. Er det mig, der er noget galt med. Har jeg opdraget mit barn helt forkert, eller er hun selv uden om det, siger moderen.

- Du drømmer ikke om, hvor mange gange jeg har siddet og hevet mig i det hår, jeg ikke har, supplerer faderen. Man bliver jo ramt af så meget vrede, som skal ud på en eller anden måde. Så det har jo også ført til skænderier mellem os, fordi man er så magtesløs og stresset. Det suger så meget energi i hele familien, supplerer faderen.

De får positiv respons fra M's far, der lover, at tage en snak med hende. Men det hjælper ikke. Mobningen fortsætter.

Forældrene skiftes til at følge Nicoline i skole, selvom den ligger lige ved siden af hjemmet. De kontakter flere lærere samt skoleinspektøren. De oplever, at flere af lærerne melder hus forbi og ikke vil anderkende, at der er et problem. Men omvendt er der også nogle, der lover, at de vil gøre noget - og rent faktisk også prøver. Skoleinspektøren går til sidst også ind i sagen og M får en advarsel.

Flytter klasse
Samtidig bliver Nicoline flyttet til parallelklassen, hvor hun har nogle få gode venner. For en tid lader pigegruppen hende være. Men efter sommerferien, hvor Nicoline starter i sjette er den gal igen.

- Jeg husker, at Pia ringer til mig, mens jeg er på forretningsrejse i Bruxelles. Hun siger helt opgivende. 'Jeg tror, det er begyndt igen', siger Frank.

Nicoline har ellers prøvet at holde det hemmeligt, at hun igen bliver chikaneret med skub og øgenavne.

- Jeg orkede ikke at gøre mine forældre mere kede af det. At familien skulle få stress igen på grund af mig, siger hun.

Frank Dyhrberg Jensen og Pia Søe Jensen ser nu ikke andre muligheder, end at flytte Nicoline til en anden skole.

- Da kan vi simpelthen ikke mere. Når man har med sådan nogle mennesker at gøre, som er helt udenfor almindelige normer, så må man bare give fortabt. Selvom man gør alt hvad man kan for at stoppe det, så fører det ingen vegne. Til sidst bliver det jo umuligt at se sin lille pige i øjnene, siger Frank Dyhrberg Jensen.

Har det bedre
Forældrene håber ikke Nicoline har fået varige psykiske men efter den hårde behandling. Selv siger teenageren, at hun godt kan mærke, at det er svært at tale om mobningen, men at hun ellers er meget glad på den nye skole. Der er nemlig ingen drillerier.

- Men jeg synes, sproget kan blive ret barskt en gang imellem. Og der kan jeg godt lige få gåsehud og tænke: Er det mig, de kalder bitch - og mener de det, eller er det bare for sjov. Men ellers går det rigtig godt, siger hun.

Nicoline får dog stadig migræneanfald, selv om hun er sluppet ud af mobbernes kløer. At hun ikke selv har haft skyld i mobningen blev hun forsikret i på sin sidste dag på den gamle skole. Der kom en af pigerne fra gruppen hen for at sige undskyld.

- Hun havde ikke turdet gå imod M, fordi hun selv var bange for at blive mobbet, siger Nicoline.

Dog virker det umiddelbart ikke som om, at M selv har lært noget.

- Da nogle fra min gamle skole fandt ud af, at jeg skulle være med i programmet på TV2, kom hun over og sagde til mig: 'Jeg kværker dig, hvis du nævner mit navn i det program'.

1 af 2 Foto: Linda Johansen
2 af 2 Nicoline blev udsat for voldsom mobning i skolen. Her er den nu 13-årige pige sammen med sine forældre. Foto: Linda Johansen
0 kommentarer
Vis kommentarer