Ekspert: Derfor mobber børn

Børn tænker ikke over, at de er onde,selvom de gør noget ondt, siger ekspert Anna Bjerre

Anna Bjerre blev selv mobbet som barn og hjælper nu andre med at slippe ud af rollen som mobbeoffer. (PRfoto)
Anna Bjerre blev selv mobbet som barn og hjælper nu andre med at slippe ud af rollen som mobbeoffer. (PRfoto)

Når en person i en klasse udser sig et mobbeoffer, som han eller hun dagligt chikanerer, så er det ikke nødvendigvis kun for at få det bedre med sig selv, siger psykolog og stifter af hjemmesiden Girltalk.dk - Anna Bjerre. Hun har i mange år beskæftiget sig med mobning i skolerne. Et omfangsrigt problem, der ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljøgår ud over hver 6. elev.

- De mobber ikke for at få det godt, men for at få det mindre dårligt, lyder det.

Mange af de børn, der ender som mobbere, har det dårligt med sig selv og har derfor et stort behov for at vise, at de er 'ovenpå'.

- De vil for alt i verden vise tegn på styrke og ikke svaghed. De tænker ikke over, at de gør et andet menneskes liv til et helvede, fordi de har så travlt med at bevæge sig væk fra deres egne problemer, lyder det.

Rollefordeling
Ofte laver de også deres egen logik, når de mobber. Det gælder både den psykiske og fysiske del af det. Mobberen overbeviser sig selv om, at den det går ud over, selv er ude om det. 'Han kan bare lade være med at svare igen - eller hun kan bare lade være med at lugte grimt.

- Man kan ikke sige, børnene er onde, fordi de gør noget ondt. Også selvom om mobningen måske eskalerer og ligefrem bliver til vold. Men mobberen har fået en rolle som fællesskabet er med til at vedligeholde, og som de derfor føler, de konstant er nødt til at leve op til. Og den rolle er meget svær at komme ud af igen. De er jo også selv bange for at havne nederst i hierakiet, hvis de giver slip på magten.

Psykologen forklarer at det ikke kun er mobning med ord og knytnæver, der rammer hårdest på dem, det går ud over.

- Selvfølgelig er det forfærdeligt, hvis der er nogen, der skriver 'fede svin' på ens skoletaske. Men den non-verbale mobning, hvor et barn bliver totalt ignoreret og udelukket fra leg, fødselsdage og samtaler rammer nærmest endnu hårdere, fordi den er så svær at sætte ord på.

- Barnet kan jo have svært ved at gå til læreren eller hjem til sine forældre og sige: 'Jeg bliver mobbet, fordi de andre ikke taler til mig'. Derfor går de bare og bliver mere og mere ensomme og indadvendte uden at nogen gør noget. Hvis barnet bliver verbalt overfuset eller ligefrem slået af mobberen, så er det nemmere for 'de voksne' at gribe ind.

Anna Bjerre mener desuden, at det er værd at tænke over, hvorfor det automatisk er den, som bliver mobbet, der ofte bliver fjernet fra den klasse, hvor drillerierne foregår.

- Det er jo helt forkert, at det ofte er dem, der bliver drillet, der bliver tvunget væk fra en dysfunktionel klasse. Så kan de få følelsen af, at det er dem, der bliver straffet igen - og den, der har gjort dem ondt, blot går fri.

0 kommentarer
Vis kommentarer