Vi taber millioner på at vinde over kommunen

Tvivlsomme regler koster syge og arbejdsløse fem-ti millioner kroner om året. For når de vinder sager mod kommunerne, mister de i stedet deres kontanthjælp. Nu kræver Kræftens Bekæmpelse, Danske Handicaporganisationer og Den Sociale Retshjælp handling fra Mette Frederiksen, der for otte måneder siden lovede at se på sagen

(Foto: Thomas Borberg. Kollage: epn)
(Foto: Thomas Borberg. Kollage: epn)

Læs også: Pia blev frataget 39.000: Græd af ydmygelse

Tvivlsomme regler koster syge og arbejdsløse fem-ti millioner kroner om året. For når de vinder sager mod kommunerne, mister de i stedet deres kontanthjælp.

Kræftens Bekæmpelse, Danske Handicaporganisationer og Den Sociale Retshjælp anklager nu beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) for at sidde på hænderne i en sag, hvor alvorligt syge og svage borgere snydes for penge på grund af kommunale fejl.

- Mette Frederiksen har udtalt, at det vil koste 5-10 millioner kroner årligt at ændre på loven. Har vi råd til at lade være? Et retssamfund bør tage hånd om sine borgere og ikke skabe lovgivning, der gør det muligt at forringe vilkårene for svage borgere og tilmed tjene på det, siger Sandy Madar, direktør for Den Sociale Retshjælp.

Læs også: Spot lortechefen! Sådan gør chefen dig utryg

Mange danskere bliver snydt for offentlige ydelser, de egentlig har ret til, også selvom de klager til Ankestyrelsen og vinder. For når de får efterbetalt de penge, de blev snydt for i første omgang, trækker kommunen præcis det samme beløb i deres kontanthjælp. Nu er de nemlig for rige til at få kontanthjælp.

De regler betyder, at kommunerne tjener penge på at begå fejl. Ifølge Beskæftigelsesministeriets egne tal handler det om fem til ti millioner kroner om året, men for den enkelte kontanthjælpsmodtager får det alvorlige konsekvenser.

Kræftens Bekæmpelse, Danske Handicaporganisationer og Den Sociale Retshjælp mener, at problemet med efterbetalingerne er en markant forringelse af retssikkerheden.

De er derfor gået sammen om at skrive til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for at få ændret reglerne.

Borgere vinder juridisk, men taber økonomisk
For snart otte måneder siden lovede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ellers at se på problemet. Det skete efter Avisen.dk skrev om sagen. Blandt andet om Deniz Mercan, der vandt sin sygedagpengesag mod Aalborg Kommune, men alligevel tabte 40.000 kroner.

Dengang sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen:

- Umiddelbart kan det synes ikke at være rimeligt, hvis udbetalingen af et tilgodehavende på grund af fejl hos kommunen skal udløse træk i ydelsen.

Læs artiklen med ministeren kommentar her

Hun bad sine embedsmænd se på sagen. Siden har de tre organisationer løbende fulgt op, men der er ikke sket noget.

- Der er jo flere eksempler på, at borgeren først har vundet sin sag rent juridisk, men derefter tabt den rent økonomisk. Det er vores håb, at ministeren vil reagere på vores henvendelse – denne gang med mere handlekraft, siger Sandy Madar.

Risiko for bølge af fejlafgørelser
Det er en serie af kontroversielle principafgørelser fra Ankestyrelsen, der understreger, at efterbetaling af sociale ydelser skal regnes som en almindelig indtægt.

Læs også: Thai-kvinder gør danske mænd ulykkelige

Og problemet med de mange fejlbedømmelser fra kommunerne ser kun ud til at blive værre. De nye kontanthjælpsregler har sendt kommunerne ud i kaotisk sagsbehandling, og til sommer kommer der atter nye og mere indviklede regler om sygedagpenge.

- Vi mener, der er en risiko for, at der træffes forkerte afgørelser, der vil blive omgjort af ankeinstansen. Hvis borgere får medhold, skal de fejlagtigt tilbageholdte beløb udbetales. Men hvis den nuværende retstilstand ikke ændres, er afgørelserne uden reelt indhold for borgerne, siger Sandy Madar.

Sandy Madar siger, at de desværre har set, at reglerne i den nye kontanthjælpsreform kan være vanskelige at forvalte for landets kommuner.

Kræftens Bekæmpelse, Danske Handicaporganisationer og Den Sociale Retshjælp foreslår en mindre lovændring, så efterbetalinger bliver undtaget fra reglerne om formue og indtægt.

Ekspert om regler: Uforskammet og kugleskørt
Professor i socialret Kirsten Ketscher mener ikke, at Ankestyrelsens principafgørelser er korrekte. Efterbetaling af ydelser falder ikke ind under reglerne om formue.

- Det er det, man kalder en meget borger-uvenlig praksis, som jeg ikke mener er i overensstemmelse med loven. Det er jo fuldkommen kugleskørt at anvende den regel, Ankestyrelsen bruger. En formue er noget, man har sparet op. Ikke noget, der er opstået på grund af en fejl i kommunen, siger Kirsten Ketscher.

Hun opfordrer dem, der bliver ramt, til at klage videre, og om muligt anlægge sag ved domstolene.

- Det er en uforskammethed uden lige. Først laver kommunen en fejl, og så sparer den på det. Derfor vil jeg bare sige til folk, at de må klage igen. Vi har faktisk oplevet en række sager, hvor Ankestyrelsen pludselig skifter mening, så man skal ikke give op, siger Kirsten Ketscher.

Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, men det har ikke været muligt.

Læs også: Vi taber millioner på at vinde over kommunen