TV: Minearbejdere angriber politi med dynamitstænger

Politiet i Bolivia måtte løbe for livet, da en demonstration udviklede sig eksplosivt

Der blev kastet dynamitstænger efter politiet i Bolivia, da betjentene forsøgte at afbryde mandagens voldsomme demonstrationer.

Det er landets minearbejdere, der er utilfredse med en ny lovpakke, der blandt andet rammer de private mineselskaber i landet. Regeringen forsøger at få mere kontrol over minerne i Bolivia, samtidig med at det skal blive sværere for udenlandske firmaer at få del i udbyttet fra landets undergrund.

Der blev ikke meldt om nogen omkomne ved dynamiteksplosionerne, men adskillige minearbejdere blev anholdt i sammenstødene med politiet.

0 kommentarer
Vis kommentarer