Englændere rådes indenfor: Sahara-støv forurener luften

Forurening: Blodregn med støvpartikler fra Sahara kan være på vej mod Danmark. I England er de allerede ramt - i stor stil

London. (Foto: AP)
London. (Foto: AP)

Mens de fleste danskere formentlig ikke engang vil lægge mærke til, at 'blodregn' efter alt at dømme sætter sit spor på landet lørdag, så er situationen i England en noget andet.

Her hvirvler støv fra Sahara-ørkenen rundt i så lave luftlag, at det sammen med en øget CO2-forurening med til at omringe hele byer - heriblandt London - med smog.

Se også: Blodregn kan ramme Danmark i weekenden

Og det lysner formentlig ikke, før ugen er omme, skriver The Guardian.

Flere steder bliver borgere rådet til at holde sig indendøre, fordi luftforureningen har nået et rekordhøjt og sundhedsskadeligt niveau. Værst ser det ud i det sydøstlige London og flere områder i det østlige England.





Særligt folk med lunge- og hjerteproblemer bliver frarådet anstrengende aktivitet udendøre, og det samme gælder folk, der oplever bivirkninger af forureningen - fx hoste, ondt i halsen og svien i øjnene.

Også flere skoler i London har valgt at holde eleverne indenfor i frikvartererne. Og det er den rigtige beslutning, mener professor Frank Kelly, der har speciale i miljø og sundhed.

- Det er den rigtige fremgangsmåde. Børn, der leger udenfor, har en tendens til at løbe rundt og derfor trække vejret dybere, siger Kelly med henvisning til, at dybe indåndinger i forurenet luft kan give problemer både på kort sigt og senere i livet.

1 af 3 London. (Foto: AP)
2 af 3 London. (Foto: AP)
3 af 3 London. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer