Forældre om pædofili-hysteri: Politikere skal stoppe klapjagt på mænd

Der er behov for politisk indgriben over for daginsitutioner, som har indført regler, som kun rammer mandlige ansatte

Mandlige pædagoger er i nogle institutioner underlagt særlige regler. (Foto: Colourbox)
Mandlige pædagoger er i nogle institutioner underlagt særlige regler. (Foto: Colourbox)

Mandlige pædagoger i mindst 95 daginstitutioner herhjemme bliver dagligt underlagt ulovlige og diskriminerende regler af frygt for pædofili-anklager.

Det fastslår forskere fra Aarhus Universitet i en omfattende national undersøgelse af frygten for overgreb i institutionerne og de dens følger.

Nu kræver Forældrenes Landsforening, der repræsenterer medlemmer i forældrebestyrelser i 1500 institutioner, at landets kommunalpolitikere kommer på banen.

Først og fremmest skal politikerne opklare, hvilke institutioner knap 100 der bryder reglerne, siger hun Forskerne vil nemlig ikke offentliggøre navnene på de institutioner, som har erkendt, at de har særlige regler for mandlige ansatte.

- Det er lokalpolitikerne, som har ansvaret for institutionerne, så de bør gå ind og se, om deres ledere er kommet på vildveje. Det bør de gøre, så vi kan komme det her til livs, siger formand Dorthe Boe Danbjørg til Ekstra Bladet.

Se også: 'Vi tørrer ikke pigerne, når de har tisset'



Se også: Hemmelig liste: Ulovlige 'pædofili-regler' rammer mænd

For det andet skal politikere slå i bordet og sørge for, at diskriminationen stopper, fastslår hun.

- Vi er ude på et skråplan. Man må ikke mistænkeliggøre mændene bare på grund af deres køn. Ligesom kvinder har kvaliteter, så har mænd nogle kvaliteter, som vi gerne vil i vores daginstitutioner, understreger Dorthe Boe Danbjørg.

- Har danske forælder ikke i høj grad været med til at starte hysteriet. Det er jo, fordi de føler sig beskyttet mod forældrenes anklager, at mange mandlige pædagoger faktisk sætter pris på de ellers ulovlige regler?

- Vi er selvfølgelig medskyldige som alle andre, fordi det er en kultur af mistænkeliggørelse, der er kommet. Så vi skal i forældrebestyrelserne bestemt være opmærksomme på, hvilke regler vi er med til at beslutte i forhold til voksne og børn.

- Jeg vil bestemt ikke forklejne, at det er ganske forfærdeligt, når der sker overgreb. Men jeg tror ikke, vi er med til at gardere os mod overgreb på den her måde, fastslår hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer