Efterlyste kvinde på Facebook: Nu er ejer af vielsesring fundet

Claus og konen blev gift for næsten 18 år siden. I dag fandt Sabrina kvindens vielsesring på gaden - og på rekordtid har hun fundet frem til ejeren

(Foto: Facebook)
(Foto: Facebook)

'Hej Claus' kone. Jeg har fundet din vielsesring. Jeg prøver i første omgang her i håb om at finde dig.'

Sådan skrev Sabrina Juul, 23, i en opdatering på sin facebook-profil, efter hun torsdag klokken 15.15 fandt en vielsesring på fortovet ved Søborg Hovedgade 117-119.

Omkring kl. 18 delte hun efterlysningen på facebook, og halvanden time senere skrev vi på Ekstra Bladet om eftersøgningen. Og nu er ejermanden fundet.

- Det var ejerens niece fra London, der havde set efterlysningen på Ekstra Bladet, og kontaktede sin tante for at høre, om hun manglede en ring. Jeg har været i kontakt med hende og har aftalt, at jeg kommer ud med den i morgen, fortæller Sabrina og tilføjer, at hun er overrasket over, hvor hurtigt det er gået med at finde ejermanden.

- Ejermanden er enormt glad for, at den er fundet og meget taknemmelig for alles hjælp, siger Sabrina.

Hun fortalte tidligere til Ekstra Bladet, at hun opdagede ringen, da hun var på vej hjem fra arbejde og så ringen skinne i solen.

Guldringen er indgraveret med to hjerter og navnet ’Claus’ samt datoen ’25-5-96’. Det tyder derfor på, at Claus og konen kan fejre deres 18. bryllupsdag i næste måned.



Vielsesringen blev fundet på Søborg Hovedgade. (Foto: Sabrina Juul)
Vielsesringen blev fundet på Søborg Hovedgade. (Foto: Sabrina Juul)




(Foto: Sabrina Juul)
(Foto: Sabrina Juul)






Ved du noget om sagen - eller kender du ringens ejer? Send sms/mms til 1224 (koster alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

1 af 4 (Foto: Sabrina Juul)
2 af 4 (Foto: Sabrina Juul)
3 af 4 (Foto: Sabrina Juul)
4 af 4 (Foto: Facebook)
0 kommentarer
Vis kommentarer