Palæstinensere vil med i 15 FN-organisationer

Kerry aflyser planlagt besøg på Vestbredden på grund af optrappede israelsk-palæstinensiske spændinger

Palæstinenserne vender sig igen til FN i deres bestræbelser på at blive anerkendt som selvstændig stat, siger den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, der tirsdag talte til journalister i Ramallah forud for et planlagt besøg af USA's udenrigsminister, John Kerry.

Kerry meddelte kort efter, at han aflyser onsdagens planlagte besøg på Vestbredden tirsdag.

Flere iagttagere opfattede erklæringen fra Abbas som en erklæring om, at palæstinenserne i praksis erklærer otte måneders forhandlinger mellem israelerne og palæstinenserne for mislykkede.

- Vi vil alligevel ikke rejse i morgen, siger en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium i Bruxelles.

Abbas siger, at palæstinensernes ledelse enstemmigt har godkendt beslutningen om at søge medlemskab af 15 FN-organisationer og internationale traktater.

Samtidig tog Israel formelle skridt til at at opføre 700 nye boliger i jødiske bosættelser på Vestbredden.

Kerry var mandag i Israel, hvor han mødte premierminister Benjamin Netanyahu, inden han førte drøftelser end palæstinensiske forhandlere på sit hotel i Jerusalem.

Derefter mødtes han igen med Netanyahu tidligt tirsdag, hvor de ifølge flere kilder talte om en handel, der kan føre til en frigivelse af spionen Jonathan Pollard.

Dette kunne være en mulighed for at få brudt dødvandet i fredsprocessen.

Pollard blev anholdt i 1985 i Washington og idømt fængsel på livstid for at spionere for Israel mod USA. Amerikanske talsmænd afviser officielt, at en løsladelse af ham er på tale.

Han gav Israel oplysninger om amerikanske våben, som blev solgt til arabiske stater og Pakistan midt på 1980'erne.

En løsladelse af Pollard ville ifølge spekulationerne kunne føre til løsladelse af et betydeligt antal palæstinensiske fanger fra israelske fængsler, hvormed der ville blive skabt tid og grundlag for videre forhandlinger.

0 kommentarer
Vis kommentarer