Dansk Erhverv: Forbrugerne skal kunne sige fra

Det skal være nemt for netforbrugerne at sige fra. Men det dur ikke med dansk lovgivning, mener Dansk Erhverv

Danske særregler, der skal beskytte forbrugernes dataoplysninger, dur ikke. Det mener Lone Rasmussen, markedschef og forbrugerpolitisk chef i Dansk Erhverv.

- Der er nogle EU-regler på vej. Og vi bakker op om europæiske regler. Det er fuldstændig afgørende, at reglerne bliver europæiske, siger hun.

Det er Forbrugerrådet Tænk, Ingeniørforeningen og Rådet for Digital Sikkerhed, der mener, at det er på høje tid, at den danske persondatalov bliver strammet og gjort tidssvarende.

Se også: EU-Domstolen: Direktiv om lagring af data gælder ikke

Loven blev lavet, inden der var noget, der hed cookies, sociale medier og big data. Og organisationerne er gået sammen om et fælles opråb til regeringen om bedre beskyttelse af forbrugerne, skriver Jyllands-Posten.

Når man i dag bevæger sig rundt på nettet, bliver der samlet information om ens søgninger - og de data er guld værd for eksempelvis detailhandlen, der kan målrette netreklamer til netop dig.

- I "Matador" kunne man i Damernes Magasin huske, at fru Fernando Møhge kunne lide den sorte atlaskes, og hvilken størrelse hun brugte. Og i dag bruger detailhandlen data til at lave en udvidet kundeservice, siger Lone Rasmussen.

Det betyder dog ikke, at Dansk Erhverv blåstempler den måde, hvorpå man i dag indsamler data.

- Vi bakker også op om, at der er gennemsigtighed. Og man skal vide, at man bliver registreret, og om oplysningerne bliver solgt videre. Det skal man give samtykke til, siger Dansk Erhvervs forbrugerpolitiske chef.

- Vi vil ikke have, man registrerer folk, uden de ved det. Vi vil ikke have, man lyver - at man siger, "vi sælger ikke dine data videre", og så gør man det alligevel. Vi vil også gerne have, at man kan slå cookies fra, siger hun.

Hos Dansk Erhverv mener man, at det er vigtigt at sikre, at forbrugeren har mulighed for at kunne bevæge sig på nettet uden at blive registreret.

Se her, hvad du giver fra dig af personlige oplysninger, og hvem der må gemme dem.

Persondataloven er hovedloven for, hvornår og hvordan personoplysninger kan behandles.

- Persondataloven gælder både for private virksomheder, foreninger og organisationer og for alle offentlige myndigheder.

- Persondataloven gælder som hovedregel for al elektronisk behandling af personoplysninger. Desuden gælder loven for manuel behandling af personoplysninger, som er indeholdt i et register.

- I den private sektor gælder persondataloven endvidere for systematisk behandling af personoplysninger, selvom den ikke foregår elektronisk. F.eks. sagsmapper, ringbind m.v.

Persondataloven opdeler personoplysninger i tre typer: Følsomme oplysninger, oplysninger om andre rent private forhold og almindelige ikke-følsomme oplysninger.

Ifølge persondataloven skal behandlinger af personoplysninger som hovedregel anmeldes til Datatilsynet. Loven indeholder imidlertid flere undtagelser til anmeldelsespligten.

Du har også som individ nogle rettigheder:

- Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede.

- Ret til at få information om, at der indsamles af oplysninger om den registrerede.

- Ret til at få slettet eller rettet urigtige oplysninger.

Den registreredes rettigheder medfører en række pligter for den dataansvarlige. Pligterne omfatter kort fortalt følgende:

- Oplysningspligt - den dataansvarlige har pligt til at oplyse den registrerede om, at der indsamles oplysninger om vedkommende.

- Pligt til at give indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede, hvis vedkommende ønsker det.

- Pligt til at tage stilling til en indsigelse mod, at behandling af oplysninger finder sted.

- Pligt til i CPR at undersøge, om en kunde har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed.

- Pligt til at rette eller slette oplysninger, der er urigtige eller vildledende, samt i den forbindelse at orientere andre, der har modtaget oplysningerne, om rettelserne.

(Kilde: Datatilsynet)

0 kommentarer
Vis kommentarer