TV: Nordkoreansk amatørdrone afsløret

To droner af lavteknisk kvalitet er blevet fanget af Sydkorea. Landet mener, Nordkorea spionerer med militære formål

Sydkoreanske myndigheder har fanget to droner, som de mener er fløjet ind over grænsen fra verdens mest lukkede land, Nordkorea.

Sydkorea mener, dronerne er udviklet til 'angreb i form af invasion- og terrorformål', siger talsmand for landets forsvarsministerium, Kim Min-seok, ifølge nyhedsbureauet AP.

Se også: Nordkorea truer: USA sender flere krigsskibe til Japan

Talspersonen kalder dronerne 'en ny trussel', selvom de højst er af middelmådig standard. Teknologien i dronerne er primitiv, low-tech og er udstyret med kameraer, der kan købes billigt på nettet.

Hvis sydkoreanerne har ret i, at nabolandets formål er at spionere med militære formål, er dette det første bevis på, at Nordkorea bruger droner til at infiltrere sydkoreanske territorier.

Se også: Ukendt dronefly styrter ned i Sydkorea

Nordkorea har på det seneste åbent talt om deres udvidelse af droneprogrammer. Ifølge landets statskontrollerede nyheder, har lederen Kim Jong Un for nyligt overværet et droneangreb på fiktive sydkoreanske mål.

0 kommentarer
Vis kommentarer