Annonce:
Annonce:

Topfirmaer har fyret 18.000 danskere: Og hyret 62.000...i udlandet

Det kører som smurt for de store danske virksomheder, men jobbene skaber de kun i udlandet

Slagterimedarbejdere har i stor stil måtte se deres job overtaget af udlændinge. (Foto: PR-foto fra Danish Crown / Morten Nystrup)
Slagterimedarbejdere har i stor stil måtte se deres job overtaget af udlændinge. (Foto: PR-foto fra Danish Crown / Morten Nystrup)
Annonce:
Følg Samfund

Danskere i tusindvis har fået en fyreseddel fra en af landets største virksomheder siden krisen tog sin begyndelse.

Faktisk viser nye tal fra Berlingske Research, at 18.000 danskere har mistet jobbet i en af landets 23 største virksomheder siden 2008.

Imens har store virksomheder som TDC og Danish Crown hyret folk i udlandet, i alt er 62.000 personer hyret, viser analysen.

Én af virksomhederne, som har været flittige med udskiftningen af danskere med udlændinge, er Danish Crown. Pressechef Jens Hansen forsvarer slagterigigantens fremgangsmåde.

- Hvis vi ikke var flyttet ud, så havde vi, ikke kunne bevare de job, som er her i Danmark. Det faktum, at vi stadig har små 9000 ansatte i Danmark og er landets største industrivirksomhed, er et resultat af, at vi har flyttet arbejdspladser, siger han til Ekstra Bladet.

Annonce:

Danish Crown har over 22.000 ansatte i alt, dermed arbejder langt over halvdelen af virksomhedens medarbejdere udenfor landets grænser.

Vi har skabt Danmark
- Vi ville gerne have beholdt dem her, men så kunne vi ikke klare os i den internationale konkurrence

- Men burde I ikke tilgodese det land og velfærdssamfund, hvor I har opbygget jeres forretning og lade flere job blive herhjemme?

- Vi har været med til at skabe det Danmark, vi kender. Vi har været en medspiller i opbygningen. Så dit spørgsmål ville nok være relevant at stille til en virksomhed med 20-25 år på bagen. Vi ser os selv i en anden position, siger han.

- Vi har bevaret langt størstedelen af vores udviklingsafdeling her i landet. Så vi mener, vi har gjort meget for at bevare danske job, påpåger Jens Hansen.

Imens mange danskere i de 23 virksomheder altså har fået sparket, så kører det bragende godt for virksomhedernes økonomi.

Annonce:

De 23 selskaber har i perioden 2008 til 2013 øget deres omsætning med 32 procent. Det svarer til svimlende 763 milliarder kroner.

På Christiansborg er de radikales arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq da heller ikke klar til at angribe de store virksomheder.

Taberspiral
- Jeg har fuld tillid til at virksomhederne gerne vil skabe job i Danmark, men det ikke altid er muligt. Alternativet er, at de bukker under, fordi konkurrencen er blevet mere global. Hvis de ikke følger med i udlandet risikerer de at ryge ind i en taberspiral, siger han til Ekstra Bladet.

- Men burde virksomhederne ikke gøre mere for at holde de danske arbejdspladser i Danmark, når nu det er her, de har skabt grundlaget for deres virksomhed?

- Det kan man sige. Og det vil jeg håbe virksomhederne gør. Men jeg kan ikke fortænkte dem i at gå efter dér, hvor de får mest for pengene, siger Nadeem Farooq.

Annonce:

- Viser den her udvikling ikke, at I kan råbe og skrige på Christiansborg, men lige meget hvad, så vil der ikke findes eksempelvis slagterijob i Danmark indenfor en årrække, fordi Danmark er så dyrt et land?

- Der er ingen tvivl om, at rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark har været for ringe i mange år. Omkostningerne har været for høje, eksempelvis skat og løn.

- Så det vi ser nu, er et udtryk for, at vi simpelthen ikke har gjort nok for erhvervslivet. Men det er vi ved at ændre. Lønnen stiger mere moderat og skatterne er sat i bero. Men det vi gør nu, kan vi først se effekten af om ti-femten år, påpeger den radikale politiker.

- Hvad med lønnen, den vil vel altid være høj her i landet. Eller skal det ændres?

- Lønnen spiller en betydelig rolle, men i bund og grund er det de samlede udgifter, som gør det dyrt at drive virksomhed herhjemme. Men der har været løntilbageholdenhed i Danmark i flere år nu. Det giver os bedre kort på hånden fremover, siger Nadeem Farooq.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Annonce:
Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: