Sur smiley til Scientology

Scientologys kirke fyldt med skimmelsvamp og gammelt snavs

En Scientology kirke på Vesterbro i København havde så meget skimmelsvamp og snavs, at Fødevarestyrelsen måtte give dem en sur smiley og 10.000 kroner i bøde.
En Scientology kirke på Vesterbro i København havde så meget skimmelsvamp og snavs, at Fødevarestyrelsen måtte give dem en sur smiley og 10.000 kroner i bøde.

En afdeling af Scientology på Vesterbrogade i København har haft Fødevarestyrelsen på besøg. Det kostede den omstridte nyreligiøse bevægelse 10.000 kroner og en sur smiley, fordi der var beskidt og skimmelsvamp i køkken og gang.

- Gang, der anvendes som transportvej af fødevarer, fremstår med meget skimmel på vægge, lofter, gulv, overflader og åbninger, skriver Fødevarestyrelsen i kontrolrapporten.

Se også: Radisson efter skimmel-skandale: Overvejer restaurants fremtid

Rapporten beskriver også, hvordan væggene i køkkenet havde skimmel, og flere steder var der gammelt snavs og fedt.

Ifølge Fødevarestyrelsen havde kirken ingen bemærkninger til de uhygiejniske forhold.

Ekstra Bladet har talt med Scientology, der er ærgerlig over den sure smiley.

- Det er selvfølgelig ikke okay, at det ikke holdes rent nok. Området er spærret af nu og den skimmel, der var i køkkenet, er selvfølgelig fjernet nu.

- Det er en væg nede i kælderen, hvor der siver vand ind fra naboen, der er årsagen til skimmelsvampen, siger Anette Refstrup, der er pressechef for Scientology i Danmark.

Hun forsikrer, at der bliver taget hånd om fugtproblemerne.

Se også: Lummer laks koster Jensen's stor bøde

Fakta

Scientology er en nyreligiøs bevægelse, som den amerikanske filosof L. Ron Hubbard startede i 1951. Religionen er vokset, og i dag er der tusindvis af kirker i hele verden.

I Danmark anerkendes Scientology ikke som trossamfund, hvorimod den i mange andre lande - f.eks. Sverige - anerkendes som en religion.

De fleste menneskers første møde med Scientology er, når de bliver tilbudt en såkaldt 'personlighedstest' på gaden. Testen består af 200 spørgsmål, som angiveligt skal kunne måle ti træk hos mennesket. Efter testen bliver man henvist til et kursus.

0 kommentarer
Vis kommentarer