Forældreløs sælunge er populær på havnen

Sælungen er formentligt faret vild, og overnatter nu i en svensk havn

En lille, forældreløs sælunge dukkede op på havnen i den nordsvenske by Sundsvall, hvor indbyggerne nyder det uventede selskab.

Sælungen er angiveligt faret vild, og ifølge svenske eksperter er det helt normalt at ungerne bliver forladt af deres mødre allerede to-tre uger efter fødslen, så ungen skal klare sig på egen hånd.

Det er til gengæld ikke normalt, at en sælunge bliver tre dage ved en havn så tæt på mennesker, men eksperterne forventer, at den nok skal svømme videre på et tidspunkt.

I mellemtiden har indbyggerne i Sundsvall fået besked på, at de hverken må fodre eller nusse sælungen, selv om det er fristende.

0 kommentarer
Vis kommentarer