Obama til Putin: Det vil koste dig dyrt

De to præsidenter, Barack Obama og Vladimir Putin, talte i nat om situationen i Ukraine

Midt i den anspændte situation i Ukraine fortalte det amerikanske forsvarsministerium mandag aften, at et russisk jagerfly gentagne gange har overfløjet et amerikansk krigsskib. (Arkivfotos: AP/AP)
Midt i den anspændte situation i Ukraine fortalte det amerikanske forsvarsministerium mandag aften, at et russisk jagerfly gentagne gange har overfløjet et amerikansk krigsskib. (Arkivfotos: AP/AP)

Både Obama og Putin mener, at det er kollegaen, der skal bruge sin indflydelse til at standse volden i Ukraine.

Det stod klart efter, at de to magtfulde mænd talte i telefon natten til tirsdag dansk tid.

Se også: En umage bromance: Seagal skamroser Putin

Rusland har gentagne gange sagt, at de ikke har noget at gøre med den nuværende situation i Ukraine, der ligger på randen til borgerkrig. De ønsker tværtimod det bedste for landet. Men det er langt fra tydeligt, mener Obama.

Koste dyrt
- Præsidenten (Obama, red.) understregede, at alle irregulære styrker er nødt til at lægge deres våben, og han opfordrer Putin til at bruge sin indflydelse til få de bevæbnede prorussiske grupper til at fravige de bygninger, de har besat, sagde præsident Obamas talsmand på et pressemøde efter telefonsamtalen.

- Præsidenten gentog betydningen af, at Rusland trækker sine tropper fra Ukraines grænser med henblik på at mindske spændingen, sagde han.

Se også: Ekspert: Putins hemmelige snigmordere rumsterer i Ukraine-krise

Det var en ærlig og ligefrem Vladimir Putin, der opfordrede til telefonsamtalen, fortæller en anden embedsmand til avisen The Guardian.

- Præsidenten bemærkede Ruslands voksende politiske og økonomiske isolation, som følge af sine handlinger i Ukraine, og gjorde det klart, at omkostningerne for Rusland vil stige, hvis handlingerne fortsætter, sagde han.

De to præsidenter blev enige om at fortsætte en diplomatisk kurs frem mod mødet om Ukraine i Geneve 17. april, lyder det fra Putins embedsmænd i Kreml.

Krigsforbryder
Samtidig har formanden for det ukrainske parlament, Oleksandr Turchynov, nu anmodet om bistand fra FN. FN's generalsekretær modtog et opkald nogle timer efter, at væbnede prorussiske aktivister nægtede at overgive sig mandag på trods af et ultimatum, der indebar en 'fuldskala antiterror'-operation. Operationen skulle fjerne alle aktivister fra besatte bygninger.

Se også: Tysk minister advarer: Rusland er klar til at rulle tanks ind i Europa

I stedet stormede aktivisterne en ny politistation i byen Horlivka, som de nu har taget kontrol over.

Lederen af en af de prorussiske grupperinger 'Folkets Republik,' kalder Turchynov foren krigsforbryder.

- Nu forsøger han af få fjendtlige tropper til landet. Han ønsker ikke fred, men at angribe, siger Denis Pushilin.

Se også: Ny fortrolig rapport: Putin vil invadere Ukraine

Provokerer USA
Midt i den anspændte situation fortalte det amerikanske forsvarsministerium mandag aften, at et russisk jagerfly gentagne gange har overfløjet et amerikansk krigsskib, en såkaldt 'Destroyer' ved navn 'USS Donald Cook', der har befundet sig i Sortehavet siden torsdag i sidste uge.

Det skulle være sket 12 gange, hvilket Pentagon betegner som 'provokerende og uprofessionelt.'

0 kommentarer
Vis kommentarer