Frigivet i Syrien: Sad 10 måneder hos danskergruppe

Fire franske journalister er blevet frigivet fra brutal syrisk oprørsgruppe, der har flere danske medlemmer

I forgrunden ses den franske journalist Didier Francois kort tid efter, at han sammen  med tre kollegaer blev frigivet efter 10 måneders fangenskab i Syrien. Som man kan se på næste billede har de 10 måneder tæret hårdt på ham.
I forgrunden ses den franske journalist Didier Francois kort tid efter, at han sammen med tre kollegaer blev frigivet efter 10 måneders fangenskab i Syrien. Som man kan se på næste billede har de 10 måneder tæret hårdt på ham.

Efter 10 måneder i fangenskab hos en brutal syrisk oprørsgruppe, der har flere danske medlemmer, er det lykkedes fire franske journalister at komme fri.

I følge de tyrkiske myndigheder blev Nicolas Henin, Pierre Torres, Edouard Elias og Didier Francois fundet bagbundet og med bind for øjnene nær den syriske grænse fredag aften, hvor de var blevet efterladt i ingenmandsland.

Og det er langt fra utænkeligt, at de fire under deres 10 måneder i helvede har stået ansigt til ansigt med en dansk Syrien-kriger.

Ifølge flere internationale medier har franskmændene nemlig siddet fanget hos den yderligtgående Al-Qaidagruppe Den Islamiske Stat Irak og Levanten (ISIL). Ekstra Bladet har tidligere afsløret, at gruppen er hjemsted for mange af de danske islamister, som vælger at drage i krig i Syrien.

En af dem er den 21-årige danske konvertit VK fra Århus, der blev meldt dræbt i marts måned:

Se også: Ung aarhusianer dræbt i jihad

ISIL er den mest ekstremistiske gruppe af islamister, som kæmper i Syrien og vilkårlige henrettelser og lemlæstelser er ikke usædvanlig i områder, som de kontrollerer. Gruppen er stærkest i det nordlige Syrien, hvor de også ligger i kampe med andre islamistiske grupper og Den Frie Syriske Hær.

Se også: Dansker-gruppe hugger hånden af mand i Syrien

Kort efter frigivelsen sagde Didier Francois til det tyrkiske medie Dogan News Agency:

- Det er så dejligt at se himlen igen, at kunne gå og tale frit. Jeg er meget glad.

Der endnu uvist om, der er blevet betalt en løsesum for de fire gidsler frigivelse. Under deres fangenskab er der kørt en stor støtte-kampagne i Frankrig for at få dem fri.

1 af 3 Det frigivne gidsel Didier Francois som han så ud, kort tid før han blev kidnappet.
2 af 3 I mens gidslerne har siddet fanget i Syrien, har der kørt en stor støtte-kampagne i Frankrig for at få dem fri.
3 af 3 I forgrunden ses den franske journalist Didier Francois kort tid efter, at han sammen med tre kollegaer blev frigivet efter 10 måneders fangenskab i Syrien. Som man kan se på næste billede har de 10 måneder tæret hårdt på ham.
0 kommentarer
Vis kommentarer