Forfatter: Slaget ved Dybbøl forklarer dagens Danmark

Krigen i 1864 skabte blandt danskerne en debat, der stadig eksisterer i dag, fortæller historiker bag ny bog

Efter nederlaget måtte Danmark blandt andet afstå hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Prøjsen og siden Tyskland. Først efter en folkeafstemning i 1920 efter Første Verdenskrig blev Sønderjylland - den nordlige del af Slesvig - igen dansk. (Foto: Ole Steen)
Efter nederlaget måtte Danmark blandt andet afstå hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Prøjsen og siden Tyskland. Først efter en folkeafstemning i 1920 efter Første Verdenskrig blev Sønderjylland - den nordlige del af Slesvig - igen dansk. (Foto: Ole Steen)

Det er en påmindelse om, hvorfor vi danskere er, som vi er, når 150-året for Slaget ved Dybbøl langfredag markeres ved krigsskuepladsen i Sønderjylland og rundt om i landet.

Det fastslår historikeren Rasmus Glenthøj, der står bag den nye bog 'Sønner af de Slagne', som handler om det danske nederlag til Prøjsen og Østrig i 1864:

- Det handler om at forstå, hvad Danmark er for en størrelse.

- Det handler ikke bare om at mindes de faldne. Det handler om at forstå, hvordan det moderne Danmark blev skabt, og hvordan nederlaget stadig påvirker den måde, som vi tænker på i dag, siger Rasmus Glenthøj.

Se også: Vi har glemt bankene ved Dybbøl

Efter nederlaget måtte Danmark blandt andet afstå hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Prøjsen og siden Tyskland. Først efter en folkeafstemning i 1920 efter Første Verdenskrig blev Sønderjylland - den nordlige del af Slesvig - igen dansk.

Nederlaget i 1864 betød ifølge historikeren, at Danmark blev en nationalstat med dertilhørende nationalstatsmentalitet. Den undergangsangst, der allerede var eksisterende, blev forstærket.

Rasmus Glenthøj fortæller, at frygten for, at Tyskland ville sluge Danmark, affødte en diskussion om, hvad i alverden Danmark skulle gøre for at overleve.

- På den ene side havde vi realisterne, der sagde, at vi ikke kunne stille noget som helst op over for Tyskland. De sagde, at vi skulle bygge vores demokrati og kultur op, så når tyskerne forlod os igen, var vi stadig danskere. Og så var der idealisterne, der sagde, at vi skulle kæmpe for det, vi havde kært og tage kampen op med tyskerne, siger Rasmus Glenthøj.

Se også: DR kan fejre P3, men slaget ved Dybbøl, næ nej

- De to positioner findes stadig i den danske debat i dag. Der er dem, der siger, at vi skal blande os uden om, hvad der foregår i verden, og så er der dem, der vil føre en aktiv udenrigspolitik og sprede vores værdier i verden.

Både dronning Margrethe og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) deltager langfredag ved en stor mindeceremoni ved Dybbøl Banke.

Her var Tysklands forbundspræsident, Joachim Gauck, og forbundskansler Angela Merkel også inviteret. Men begge har takket nej tak til at deltage.

Rasmus Glenthøj vurderer, at afbuddene blandt andet skyldes, at Tyskland i dag prøver at distancere sig fra fortidens krigssejre:

- Tyskerne har efterhånden et noget ambivalent forhold til krig. Store prøjsiske militærsejre var noget, man var glade for at fejre i Det Tredje Rige, hvilket har vaccineret tyskerne mod at gøre det samme i dag.

0 kommentarer
Vis kommentarer