Særlig velkomst til Obama: 1 stk. atomprøvesprængning

Der meldes om øget aktivitet ved atomanlæg i Nordkorea få dage før, at Obama besøger Sydkorea

Præsident Obama besøger om få dage Sydkorea. Landet advarernu mod, at fjenden mod nord er ved at gøre klar til endnuen atomprøvespræning i anledning af den amerikanske præsidentsbesøg. (Foto: AP)
Præsident Obama besøger om få dage Sydkorea. Landet advarernu mod, at fjenden mod nord er ved at gøre klar til endnuen atomprøvespræning i anledning af den amerikanske præsidentsbesøg. (Foto: AP)

Styret i Nordkorea kan meget vel være ved at forberede en ny atomprøvesprængning, lyder advarslen fra Sydkoreas forsvarsministerium.

Der skulle angiveligt være øget aktivitet omkring Nordkoreas primære atomanlæg, og det får naboerne mod syd til at reagere.

- Vores militær har i øjeblikket opdaget meget aktivitet i og omkring atomanlægget Punggye-ri, siger en talsmand for Sydkoreas forsvarsministerium.

- Nordkorea kan være ved at arrangere en overraskende atomprøvesprængning eller bare foregive en atomprøvesprængning, lyder det videre.

Sydkorea har oprettet en særlig specialenhed i tilfælde af, at magthaverne i Nordkorea foretager landets fjerde atomtest.

Kommer fredag
Den amerikanske præsident, Barack Obama, ankommer fredag til Sydkorea, og der har floreret flere spekulationer om, at Nordkorea ville prøve at iscenesætte en provokerende handling under besøget.

Sydkoreas forsvarsministerium oplyser, at Nordkorea er i stand til at gennemføre en ny atomprøvesprængning, så snart ledelsen i Pyongyang giver ordren.

Nordkorea har foretaget stærk kritiserede atomprøvesprængninger i både 2006, 2009 og 2013.

Den seneste underjordiske atomtest blev mødt med både forargelse, fordømmelse og sanktioner fra omverdenen, men blev i Nordkorea fejret med en orkestreret folkefest.

0 kommentarer
Vis kommentarer