TV: Kinesere hylder Margrethe

Danmarks dronning står i spidsen for den store flok af ministre og erhversfolk, der netop nu er i Kina

Dannebrog var strøget til tops i Kinas hovedstad, da Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe 2. ankom til Beijing.

Torsdag begyndte Dronningen et firedages officielt besøg i verdens folkerigeste nation, hvor hun står i spidsen for en dansk delegation af ministre og erhvervsfolk, der skal styrke båndene mellem Danmark og Kina. Ikke mindst de erhvervsmæssige af slagsen.

Dronningen blev modtaget af præsident Xi Jinping ved Folkets Store Hal, hvor Kinas Kommunistparti normalt hører til. Her havde værterne arrangeret en velkomstceremoni til de danske æresgæster.

Det er Dronningens andet officielle besøg i Kina. Det er 35 år siden, hun besøgte landet første gang, og dengang var hun den første monark fra den vestlige verden, der blev lukket ind.

0 kommentarer
Vis kommentarer