Esther skrev det sidste brev fra Titanic

Ved en auktion er et brev skrevet af en passager på Titanic få timer før forliset blevet solgt for rekordsum

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Et brev skrevet i 1912 har vist sig særligt værdifuldt. Brevet blev nemlig skrevet om bord på Titanic få timer før, at skibet ramte et isbjerg og sank på sin jomfrurejse.

Brevet er skrevet af den britiske kvinde Esther Hart, som overlevede tragedien. Ved en auktion i London er hendes nedfældede ord lørdag blevet solgt for 199.000 britiske pund, hvilket svarer til knap 1,1 millioner danske kroner.

Esther Hart var om bord på Titanic med sin dengang syvårige datter, Eva. De rejste på andenklasse og drømmen var et nyt liv i Canada

Auktionshuset oplyser, at prisen formodes at være rekord for et Titanic-brev.

- Der var stor interesse. Vi har solgt andre breve fra Titanic, men ingen af dem har nået noget nær denne pris, siger en talsmand for auktionshuset.

Titanic sank søndag den 14. april 1912 på rejsens femte dag på vej fra Southampton i Storbritannien til New York.

Over 1500 passagerer og besætningsmedlemmer mistede livet i tragedien. Deriblandt Esther Harts mand, Benjamin.

I det dyre brev beskriver Hart, hvordan hun lider af søsyge.

- Alle mine kære. Som I kan se, er det søndag eftermiddag, og vi slapper af i biblioteket efter frokost. Jeg var meget syg hele dagen i går og kunne hverken spise eller drikke, men i dag er jeg kommet over det, lyder de første linjer i brevet.

- Sømændene siger, at vi har haft en pragtfuld rejse indtil videre. Der har ikke været uvejr, men Gud ved, hvordan det er, når der er en storm. Det er nydeligt vejr, men forfærdelig blæsende og koldt, lyder det videre.

- De siger, vi måske når New York tirsdag aften, selv om vi først har planlagt ankomst onsdag morgen. Jeg skriver så snart, vi ankommer, tilføjer Hart i brevet.

Brevet blev reddet, fordi det lå i jakken på Benjamins jakke, som han havde givet Esther, så hun kunne holde sig varm, da skibet blev evakueret.

Eva Hart har skrevet en bog om sine oplevelser som lille pige i katastrofen. I den skriver hun, at Esther Hart brugte brevet som et minde om den tragiske rejse og tabet af sin mand.

Eva Hart døde i 1996 som 91-årig.



(Foto: AP)
(Foto: AP)




(Foto: AP)
(Foto: AP)




(Foto: AP)
(Foto: AP)


1 af 3 (Foto: AP)
2 af 3 (Foto: AP)
3 af 3 (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer