Opråb fra Tesfaye: Imamer pisker Sharia-stemning op

Den socialdemokratiske folketingskandidat Mattias Tesfaye vil have rabiate imamer frem i lyset

- Kære muslimske medborgere: Hvad sker der i moskéen?

Den socialdemokratiske folketingskandidat Mattias Tesfaye blander sig nu i debatten om den omstridte Grimhøj moske i Århus, som myndighederne mener er med til at radikalisere unge. Som Ekstra Bladet flere gange har skrevet, så har mange af de unge, der tager ned til krigen i Syrien, forinden haft deres gang i moskeen.

Se også: Politi advarer mod kontroversiel moské

I et indlæg på facebook opfordrer Mattias Tesfaye nu muslimer i Danmark til at angive, hvilke af imamerne, der er med til at påvirke de unge:

- (...) Kære muslimske medborgere: Nu må det store demokratiske flertal af jer altså komme folkestyret til undsætning! Vi har brug for jer!

- I ved sgu godt hvilke imamer der pisker en Sharia-stemning op i moskéerne. Kan I ikke få dem frem i lyset, så vi kan få stoppet deres rekruttering til middelalderen?

Se også: Alarm på Aarhus-skoler: 13 elever i krig i Syrien

Mattias Tesfaye fortæller også, at han selv i den seneste tid har mødt flere unge med muslimsk baggrund, der har fået ekstremistiske holdninger, efter at være kommet i moskeer:

- Jeg kan ikke forstå hvad imamerne siger - de snakker arabisk. Men jeg kan konstatere, at der går en socialt udsat ung ind af døren til moskéen og der kommer en rabiat fyr ud.

- En fyr der elsker nøgne piger i skurvognen, men forlanger at konen går totalt tildækket. En fyr der vil hugge hånden af tyve, men selv har stjålet, da han var yngre. En fyr der vil stene "utro" kvinder, men som selv har været løs på tråden. En fyr der vil afskaffe demokratiet og indføre kalifatet. Kort sagt: en fyr der tager gamle bøger lidt for bogstaveligt, skriver han.

Indlægget på Facebook har allerede skabt debat på siden, men Mattias Tesfaye er ikke bange for at få rabiate muslimer på nakken, fortæller han til Ekstra Bladet:

- Det er jeg ikke så optaget af, jeg er er mere interesseret i at få de moderate muslimer frem fra busken. Mange af dem må vide, hvem det er der prædiker alt det lort der.

- Vi har sgu brug for, at de fortæller om det, så vi kan sætte en stopper for de rabiate muslimer. De skal ikke bare have lov til at fiske i rørte vande, siger han.

Læs indlægget her.

1 af 2 En Imam i moskeen på Grimhøjvej prædiker her til en fredagsbøn.
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer