Khader i chok over Skype-ægteskab: Nu må I fandme gøre noget!

Det bør være ulovligt at kæmpe med jihadister, mener Naser Khader

(Foto: Henning Hjorth)
(Foto: Henning Hjorth)

- Jeg er i chok.

Sådan siger den tidligere politiker Naser Khader til Ekstra Bladet tirsdag aften, efter han har fået en række henvendelser fra desperate familiemedlemmer.

- Den ene er en mor, som ringer til mig. Hun har ikke set sin søn siden torsdag, og hun frygter, at hendes søn er på vej til Syrien. Hun er total desperat og aner ikke, hvad hun skal gøre.

- Og så fik jeg en anden henvendelse i morges fra en pige med invandrerbaggrund, som fortæller mig, at hendes veninde har giftet sig med en ukendt mand i Syrien via Skype. Og at hun nu er på vej til Syrien, siger Naser Khader.

Han har været i kontakt med forældrene til pigen, som bekræfter.

Se også: EU-chef: Valg i Syrien ignorerer demokratiets principper









Se også: Nye beskyldninger om kemisk krig i Syrien

De mange henvendelser kommer efter et afsnit af dokumentarserien 'Akkari og Khader - frihed, lighed og islam' på DR2 mandag, hvor Naser Khader og den tidligere imam Ahmed Akkari sammen rejser til Syrien for at undersøge, hvorfor unge danskere med muslimsk baggrund rejser til landet for at kæmpe.

- Moren havde set udsendelsen og kontaktede mig i desperation. Jeg bliver løbende kontaktet, fordi de mangler et sted, de kan ringe til. Der skal meget til, før folk tør at ringe til PET, og så har de set mig udtale mig om det på tv, siger han.

Han mener, at hans tidligere kolleger i Folketinget skal gøre det ulovligt at kæmpe med jihadister, som man har gjort det i England og Frankrig, og at politikerne bør initiere et exitprogram, som kan hjælpe folk ud af radikalisering.

- Og så bør man lave en hotline til forældre. Hvad skal denne her mor gøre? Hun er helt ude af den og har brug for hjælp, siger Naser Khader og henviser til, at der eksempelvis findes en hotline for tvangsægteskaber.

- Uanset hvad, så kan jeg ikke gøre noget ved problemet alene, siger han.

Se også: Efterlyses via Interpol: Skolepiger blev hellige krigere

0 kommentarer
Vis kommentarer