TV: Vejrvært flygter fra tornado midt i udsendelsen

Amerikansk TV-station måtte evakuere studiet under live-udsendelse. Se video

Den amerikanske TV-station WTVA-TV i Tupelo, Mississippi gik ikke ram forbi, da kraftige tornadoer fejede ind over det midtvestlige USA natten mellem søndag og mandag.

TV-stationen måtte afbryde en live-udsendelse, som ellers fulgte tornadoernes hærgen, da en voldsom tornado havde kurs direkte mod byen, der er kendt for at være Elvis Presleys fødeby.

- Alle. Kælderen. Nu, kan man høre værten sige, inden TV-studiet bliver rømmet I klippet over artiklen.

TV-stationens signal var efterfølgende slukket i nogle timer, men nu sender WTVA-TV igen, dog på begrænset kraft.

Se også: TV: Mindst 17 døde efter ekstrem tornado

Mere uvejr på vej
Tornadoen var en del af et ekstremt vejrsystem, der ramte Midtvesten i USA og dræbte mindst 17 mennesker i alt. Stormen ramte endda præcis på årsdagen for en anden stribe voldsomme tornadoer, der kostede over 300 menneskeliv for tre år siden.

Myndighederne advarer indbyggerne i flere stater om, at der vil komme flere storme i løbet af de næste par dage.





0 kommentarer
Vis kommentarer