Tag en spiller og hjælp miljøet

Porno-giganten Pornhub vil plante et træ for hver 100 gange, der bliver set en video i kategorien 'Stor pik' på deres hjemmeside. Alt tyder på, at der er nye skove på vej

Hvis man mangler en god undskyldning for at se porno, er det bare at drøne ind og redde træerne. (Foto: Colour Box)
Hvis man mangler en god undskyldning for at se porno, er det bare at drøne ind og redde træerne. (Foto: Colour Box)

Hvis man er glad for porno og træer kan man nu slå to fluer med et smæk.

En af verdens største porno-hjemmesider, canadiske Pornhub, har nemlig lanceret en ny reklamekampagne, hvor de lover at plante et træ for hver 100 visninger af deres videoer i kategorien 'Stor pik'.

Kampagnene er sat i verden i anledning af Arbor Day, som er ukendt i Danmark men fejres i store dele af verden, og kort fortalt går ud på at plante et træ for at værne om miljøet og få en ven for livet.

Se også: Bliv kreativ pornochef

Pornhub har angiveligt mere end en milliard besøg om måneden, så der er basis for en pokkers stor skov. Ifølge deres hjemmeside, er der i skrivende stund givet tilsagn om at plante 13.473 træer.

Det sjove marketing-stunt er gået rent hjem på internettet, hvor det har spredt sig viralt og givet anledning til mange kreative jokes.

'Jordkloden efter Pornhub', skriver en bruger af reddit.com f.eks. til dette billede, der viser vores kære planet fuldstændigt overbegroet af træer.





Det er ikke første gang, porno-giganten forsøger sig med alternativ markedsføring. I oktober 2012 iværksatte de således kampagnen 'Red patterne' for at bekæmpe brystkræft.

Pornhub er kendt for at vise gratis porno til brugerne, og tjener deres penge på reklamer på hjemmesiden.

0 kommentarer
Vis kommentarer